GENSTRIDIGHED
Der er flere forskellige ord på grundsprogene som indeholder tanken om trodsighed eller genstridighed. Deres grundbetydning er hårdhed eller styrke, især i negativ forstand. Der er som regel tale om en bevidst nægtelse af at gøre Guds vilje eller at rette sig efter hans befalinger. (Sl 78:8; 81:12; Es 1:23; 65:2; Jer 3:17; 5:23; 7:23-26; 11:8; 18:12; Ho 4:16; Apg 7:51) Bibelen understreger gang på gang at de der fortsætter med at være genstridige, vil blive ramt af ulykke. (5Mo 29:19, 20; Ne 9:29, 30; Ord 28:14; Es 30:1; Jer 6:28-30; 9:13-16; 13:10; 16:12, 13; Da 5:20; Ho 9:15; Zak 7:11, 12; Ro 2:5) Det var for eksempel bestemt i Guds lov til israelitterne at en genstridig og opsætsig søn skulle stenes til døde. — 5Mo 21:18, 20.
Jehova Gud har tålmodigt ladet enkeltpersoner og nationer fortsætte med at eksistere selv om de fortjente døden. (1Mo 15:16; 2Pe 3:9) Mens nogle har reageret positivt på dette ved at tage de skridt der var nødvendige for at de kunne modtage hans barmhjertighed (Jos 2:8-14; 6:22, 23; 9:3-15), har andre forhærdet sig endnu mere over for Jehova og hans folk. (5Mo 2:30-33; Jos 11:19, 20) Eftersom Jehova ikke forhindrer nogen i at blive genstridige, omtales han undertiden som den der ’lader deres hjerte forhærdes’, eller som ’forhærder deres hjerte’. Når han omsider eksekverer dommen over de genstridige, medfører det at han viser sin store magt, og at hans navn bliver forkyndt. — Jf. 2Mo 4:21; Joh 12:40; Ro 9:14-18.
Som et eksempel kan nævnes hvad Gud gjorde i forbindelse med den farao der nægtede at lade israelitterne forlade Ægypten. Jehova lod ti ødelæggende plager komme over landet. Hver gang Farao forhærdede sit hjerte efter at en plage var endt, benyttede Jehova dette som en anledning til at vise sin store magt i endnu højere grad ved andre mirakler. (2Mo 7:3-5, 14–11:10) Som følge af dette gik det op for nogle af ægypterne at Jehova var en Gud der måtte adlydes. Efter bekendtgørelsen af den syvende plage sørgede endog nogle af Faraos tjenere for at bringe deres tjenere og deres hjorde i sikkerhed inden det ødelæggende haglvejr begyndte. (2Mo 9:20, 21) Da Farao omsider lod israelitterne rejse, men derefter på ny forhærdede sit hjerte og mønstrede sine styrker for at få hævn over dem (2Mo 14:8, 9; 15:9), udslettede Jehova ham og hans hær i Det Røde Hav. (2Mo 14:27, 28; Sl 136:15) I mange år derefter blev Guds navn forkyndt blandt nationerne når de talte om hvad Jehova havde gjort mod ægypterne på grund af deres genstridighed. — 2Mo 18:10, 11; Jos 2:10, 11; 9:9; 1Sa 6:6.
Eftersom Jehova i forvejen har advaret de genstridige om sin dom, kan eksekveringen af dommen ikke tilskrives andre årsager eller en anden kilde. Gennem profeten Esajas sagde Jehova til de genstridige israelitter: „Da jeg ved at du er hård og at din nakke er som en sene af jern og din pande er kobber, er jeg siden da blevet ved med at underrette dig. Før det indtraf, lod jeg dig høre om det, for at du ikke skulle sige: ’Det er mit gudebillede der har gjort dette, og det er mit udskårne billede og mit støbte billede der har påbudt det.’“ — Es 48:4, 5; jf. Jer 44:16-23.