ZUF

[muligvis: bikage].

1. En levit af Kehats slægt; en forfader til Samuel. (1Sa 1:1; 1Kr 6:33-38) Han kaldes også Zofaj, som er en anden form af samme navn. — 1Kr 6:26.

2. Et ’land’ uden for Benjamins område som Saul drog igennem da han ledte efter sin faders hunæsler. Det var i en by i landet Zuf at Saul mødte Samuel første gang. (1Sa 9:3-6, 15-18) Zufs nøjagtige beliggenhed kendes ikke.