Prometheus beskrives som bundet til en pæl

VAGTTAARNETS SELSKAB, som har udgivet „New World Translation“, har modtaget et brev, der indeholdt et spørgsmål angående udtalelsen i tillægget, hvor det siges, at den græske helt Prometheus beskrives som bundet til en pæl. (Se artiklen „Blev Kristus hængt på et kors?“, Vagttaarnet, 15. maj 1951) Selskabets svar følger her.

Kære hr. N. N.!

Angående Deres brev, hvori De gør indsigelse mod, at den populære græske helt Prometheus bliver „beskrevet som bundet til en pæl eller stauros“.

Som De har hørt, beskriver Americana Encyclopedia i sin artikel om „Den lænkede Prometheus“, den græske digter Aischylos’ tragedie, også Prometheus som bundet med jernlænker til en klippe i Kankasusbjergene. Vi vil imidlertid gerne henvise Dem til bogen The History of the Devil and the Idea of Evil from the Earliest Times to the Present Day af dr. Paul Carus, som er udgivet i Chicago af The Open Court Publishing Co. i 1900. På side 210 findes der en illustration af en mand, der er lænket til en pæl, og under hvilken der siges: „Prometheus af Zeus lænket til pælen (eller korset) som et bytte for ørnen; reddes af Herkules (En vase fundet i Chiusi, nu i Berlin. Baumeister D. d. cl. A., side 1410).“ På denne side siger dr. Carus: „Til trods for det stærke islæt af fremmed mytologi er Herkules blevet Grækenlands nationalhelt, og den græske opfattelse af frelse har i ham fundet sit mest typiske eksempel, som Aischylos så smukt viser i sin store tragedie, hvor Prometheus (den, som tænker forud), der repræsenterer den kæmpende og lidende menneskeslægt, af Zeus lænkes til ulykkespælen som straf, fordi han havde begået den synd at bringe glæden over lyset og ilden ned til jorden. Men til sidst kommer den guddommelige frelser, Herkules, og befrier ham ved at dræbe ørnen, der sønderriver den tapre helts lever. Prometheus og Herkules forenet til een person i den kristne frelser Jesus Kristus. Ligheden mellem beretningen fra Golgata og myten om Prometheus er ikke helt tilfældig. Læg mærke til, at på nogle af de ældre billeder, som f. eks. [side 211] på vasen fra Chiusi (se illustrationen side 210), er Prometheus ikke lænket til en klippe, men til en pæl, det vil sige til en stauros eller et kors, og græske forfattere anvender hyppigt sådanne udtryk som verberne anaskolopizesthai (Aischylos) og anastaurousthai (Lukianos), hvilke betyder „at blive korsfæstet“.“

På siderne 217, 218 siger dr. Carus: „Plato, som måske er påvirket af Aischylos’ forestillinger om Prometheus’ tragiske skæbne, siger om den fuldkomne mand, som hellere vil være end blot synes retfærdig: „De vil fortælle dig, at den retfærdige mand, som man mener er uretfærdig, vil blive pisket, torteret, lænket, vil få sine øjne brændt ud, og til sidst, efter at have lidt alt ondt, vil han blive hængt op på en pæl.“ Det mærkeligste ved dette udtryk er, at ordet anaskinduleuthesetai, som betyder „han vil blive hængt op på en pæl“ eller „naglet til en pæl“, er et ældre synonym til det Nye Testamentes udtryk stauroein, der i regelen oversættes „at korsfæste“.“

Det ovennævnte samstemmer med New World Translation of the Christian Greek Scriptures, som i sit tillæg, side 769, siger, at det redskab, hvorpå Jesus blev hængt, var en pæl uden tværstang og ikke det religiøse „kors“, og at det græske ord, som anvendtes om det, i gammel tid betød en „pæl“ og ikke det af religionen vedtagne kors.

Med hjertelig hilsen