Årsteksten for 1952
„Sig til fangerne: Gå ud!“ — Esajas 49:9, KJ.
HAR FOLK frihed til at tænke, som de vil? Har de enkelte frihed til at tilbede i overensstemmelse med deres egen samvittigheds bud? Er menneskemasserne i verden i dag fri for frygt og mangel? Vil menneskeheden nogen sinde blive befriet fra sygdom, sorg og den deraf følgende død? På et eller andet tidspunkt i ethvert menneskes liv vil disse spørgsmål melde sig i hans sind, hvad enten han er en kristen eller en hedning, hvad enten han er agnostiker eller ateist. Mennesker kan ikke lide at blive spærret inde, indelukket eller, endnu værre, sat i fængsel. Men hvordan man skal opnå den ønskede frihed, er et problem for alle. Hele verden er delt op i lande, og disse områder kontrolleres af visse politiske grupper eller religiøse autoriteter. Alt for ofte spiller handel også en betydelig rolle ved tilrettelæggelsen af de politiske og religiøse forhold. Ligegyldigt i hvilken verdensdel, du befinder dig, vil du der finde folket undertrykt af denne store verdensorganisation. Hvordan kan det nogen sinde blive befriet for undertrykkelsen og uvidenheden?
Jehovas ord, Bibelen, giver os svaret. Når man læser Guds ord og tror på det, kan man befri sit sind fra den trældom, som det er blevet drevet ind i og holdt under. Guds ord er frihedens bog. Jehovas vidner overalt på jorden bringer den bog ind i folks hjem og underviser dem efter de retningslinier, der kommer til udtryk i denne gode bog, Bibelen. Hvis folk læser disse gode nyheder, bliver de oplyst om grunden til, at menneskeheden er blevet holdt i fangenskab, hvorfor den er blevet bragt i en underdanig tilstand, hvorfor den ikke kan få glæde af livet ved at tjene dette gamle tingenes system. Jo mere de studerer Guds ord og ser, hvad Jehova har besluttet med hensyn til menneskene, desto større bliver deres frihed på sind og legeme. Det varer ikke længe, før et ærligt indstillet menneske tilegner sig denne nøjagtige kundskab om Herrens hensigter og tager standpunkt for Jehovas rige, som vil bringe ham liv, frihed, fred og glæde.
De, som har denne frihed nu, „siger til fangerne: Gå ud!“ (Es. 49:9, KJ) Og de vil fortsætte med at sige det indtil den tid, hvor alle de, der holdes i trældom, og som ønsker at blive frie, kommer ud for at tjene den højeste Gud, Jehova. I de dage, da apostlene arbejdede flittigt med at gøre de gode nyheder om den Højestes rige kendt, blev der lagt hånd på dem, og de blev taget i offentlig forvaring. I Apostlenes Gerninger 5:17-21 viser beretningen os, hvorledes Jehovas engel om natten åbnede døren til fængslet og førte apostlene ud. Og engelen sagde til dem: „Fortsæt og gå hen i templet og bliv ved med at tale alle livets ord til folket.“ „Efter at have hørt dette gik de ind i templet ved morgengry og begyndte at lære.“ (NW) Den verdslige religion, som lærtes af farisæerne, saddukæerne og præsterne på Jesu tid, var vanskelig at rive sig løs fra. Men når en eller anden havde opnået sin frihed fra den falske religion, var han blevet frigjort med en hensigt for øje, og denne hensigt var, at han skulle prædike, nøjagtig ligesom det ovenfor blev nævnt med hensyn til apostlene. Der blev givet dem besked om at „blive ved med at tale alle livets ord til folket“.
Jesus var fuldstændig klar over den opgave, han havde fået fra sin himmelske Fader, som det var forudsagt i Esajas 61. Deri blev det fastslået vedrørende ham: „Han sendte mig for at prædike frihed for fangerne, og at de blinde skal få deres syn igen, for at sende de fortrykte bort i frihed, for at forkynde Jehovas kærkomne år.“ Det var på den måde, Jesus fremstillede det, da han var i synagogen. (Luk. 4:18, 19, NW) Han vidste, at folket skulle oplyses vedrørende Guds rige, verdens eneste håb. Han vidste, at han var på jorden for at forkynde gode nyheder for folket, og de gode nyheder, han bragte, var i sandhed en befrielse for dem, som havde været fanger i denne gamle, djævelske verden.
Verdens befolkning er virkelig i fangenskab i Babylon. Og det arbejde, som Jesus påbegyndte med at befri nogle fra dette babyloniske system, er blevet fortsat indtil denne dag, og nu frigør tusinder og atter tusinder sig, fordi de har lært, at sandheden, som findes i frihedens bog, kan frigøre.
Vil du gøre dig fri? Vil du vedblive med at være fri efter at have opnået denne velsignede frihed? Jehovas vidner svarer, at det vil de ved Jehovas ufortjente nåde. Efter at være blevet frigjort fra denne gamle verdens tænkemåde, tænker de nu, ligesom Gud tænker, som han har fremstillet sig i sit ord. De forkynder Guds tanker for folket, for at de kan blive frie i hjerte og sind og blive løftet op fra trældommen i denne døende, gamle verden. Vi lever i en storslået tid. Vi oplever den tid, da vi som Jehovas vidner må forkynde for fangerne fra den ene ende af jorden til den anden: „Gå ud!“ Lad os fortsætte med at bekendtgøre dette gode budskab. Lad os fortsætte med at undervise disse fanger, og lad dem blive frie mænd og kvinder, ligesom Jehovas vidner er det ud over hele jorden.
(Yearbook, 1952)