Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • w53 1/12 s. 367
  • Er F.N. en moderne Noas ark?

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Er F.N. en moderne Noas ark?
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1953
  • Lignende materiale
  • Noa bygger en ark
    Min bibelhistoriebog
  • Noas ark
    Min bog om Bibelen
  • En verden skylles bort af vand
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1971
  • En verden skylles bort af vand
    Vi lytter til den store Lærer
Se mere
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1953
w53 1/12 s. 367

Er F.N. en moderne Noas ark?

OKTOBER 1952 oplevede fuldførelsen af de Forenede Nationers hovedsæde i New York city. Det havde taget fem år at udføre projektet, og omkostningerne havde været 67 millioner dollars. I sin beskrivelse af Generalforsamlingens bygning, den sidste, der blev færdig, sammenlignede bladet Life (5. november 1952) den med „en slags Noas ark for alle menneskeracer fra alle dele af jorden“. Er denne sammenligning passende?

Noas ark tjente som et samlingssted for de mennesker, der på den tid var oprigtigt interesserede i en bedre verden, og de arbejdede sammen i harmoni. Arken, de byggede, tjente Jehovas formål, nemlig at bevare alle, der søgte tilflugt i den, og føre dem frelst igennem Vandfloden, for at de kunne begynde et nyt liv på en renset jord.

Kan det samme siges om de Forenede Nationers organisation og dens hovedsæde? Ikke på nogen måde! De værste fjender af en retfærdig ny verden, de troløse, magtsyge hyklere, både totalitære og demokratiske, har gjort denne bygning til deres tilflugtssted, og i stedet for at være forenede er de ikke alene delt i en øst- og en vestblok, men der er splittelser inden for hver af disse blokke.

Og i stedet for at være et sted, hvor man kunne finde beskyttelse imod Jehovas vrede i Harmagedon, er de Forenede Nationers organisation, for at bruge Jesu ord, en „afskyelighed, der forårsager ødelæggelse“. (Matt. 24:15, 16, NW) Den er en afskyelighed i Guds øjne, fordi den bliver betragtet som noget ophøjet og dyrket som en afgud af mennesker. (2 Krøn. 15:8; Luk. 16:15) Og den forårsager ødelæggelse i dobbelt forstand: For det første ødelægger den menneskers håb om og tro til Guds rige, ved at det stiller sig selv op som en erstatning for det; og for det andet vil de, der antager de Forenede Nationer som en erstatning for Guds rige, blive udslettet i Harmagedon, da Jehovas gengæld vil ramme dem, som det forbilledligt blev vist ved Vandfloden på Noas tid. — Matt. 24:37-39; Åb. 16:14, 16.

I stedet for at sammenligne de Forenede Nationers organisation med Noas ark vil det være mere passende at kalde den et moderne babelstårn; for ligesom dette gamle bygningsværk er F.N. et symbol på menneskets mangel på tro på Jehova Gud, dets forfængelige ærgerrighed, dets nytteløse anstrengelser for at skabe enhed, dets forvirring.

Det er ikke de Forenede Nationers organisation, men derimod en ny tingenes ordning, skabt af Jehova Gud, der er det moderne modstykke til Noas ark. I vor tid søger mennesker tilflugt i den ved at vende sig til Jehova og søge retfærd og ydmyghed og ved at slutte sig til dem, der allerede udgør den nye verdens samfund under den nye tingenes ordning. De, der søger tilflugt i den, vil blive bevaret lige så sikkert som dem, der søgte tilflugt i den ark, Noa byggede. — Zef. 2:1-3.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del