Spørgsmål fra læserne

● Vil I være så venlige at give mig oplysninger angående oversættelsen af Esajas 7:14, hvor Leesers oversættelse siger „ung kvinde“, mens andre ( bl. a. den danske oversættelse) siger jomfru. Hvad er mest korrekt? — A. G., de Forenede Stater.

Isaac Leeser er ikke den eneste, der bruger udtrykket „ung kvinde“ i Esajas 7:14. Revised Standard Version, der blev udgivet i 1952, har det samme. Det hebraiske ord, der her gengives „ung kvinde“, er, som du måske allerede ved, ’al·mah, og i Bibelens hellige Hebraiske Skrifter forekommer dette ord kun syv gange, nemlig 1 Mosebog 24:43, 2 Mosebog 2:8, Ordsprogene 30:19, Salme 68:26, Højsangen 1:3 og 6:8 og Esajas 7:14, der omtales her. Hvis du selv undersøger disse skriftsteder, vil du se, at i det mindste i nogle af tilfældene oversættes ’al·mah med jomfru, og det er muligt, at der i alle syv skriftsteder menes jomfru, men vi ønsker ikke at være dogmatiske. Den ældste oversættelse af Bibelens Hebraiske Skrifter er den græske Septuaginta (LXX), som blev påbegyndt i det tredje århundrede f. Kr. af græsktalende jøder. De indrømmede, at ’al·mah kan betyde jomfru, for de gengav dette hebraiske ord med „jomfru“ i 1 Mosebog 24:43 og Esajas 7:14, idet de der brugte det græske ord par·thenos, der betyder „jomfru“. Det var således jøderne selv, der lagde betydningen „jomfru“ i det hebraiske ord ’al·mah i Esajas 7:14.

Ganske vist betyder ’al·mah ikke altid nødvendigvis „jomfru“, sådan som det er tilfældet med det hebraiske ord betu·lah, men det kan dog med rette anvendes om jomfruer, og i de tilfælde, hvor det bruges på den måde, bliver det et synonym til jomfru. Compendious Hebrew-English Dictionary, udgivet i Tel Aviv, Israel, definerer ’al·mah som „pige, ung kvinde“. Wilhelm Gesenius’ Hebräisches und Chaldäisches Handwörterbuch siger, at ’al·mah betyder „en giftefærdig pige, en moden jomfru; ordet angiver simpelthen, at pigen er giftefærdig, ikke at hun er jomfru og heller ikke, om hun er gift eller ugift; ifølge Soncino betegner det kvinden (hustruen), indtil hun har fået et barn“. Hermed stemmer det nye Lexicon af L. Koehler og W. Baumgartner overens, idet det siger, at det hebraiske ord betyder „giftefærdig pige, ung kvinde (indtil hun har født sit første barn)“. Hebrew and English Lexicon af Brown, Driver og Briggs definerer ’al·mah som „ung kvinde (kønsmoden; jomfru eller nygift)“. Og selv det romersk-katolske hebraisk-spanske leksikon af Segundo M. Rodriguez definerer ordet „jomfru; voksen kvinde; giftefærdig“. Nogle mener, at ordet kommer af det hebraiske verbum, der betyder „at skjule“, og altså betyder „skjult kvinde“, det vil sige en kvinde, der endnu ikke har blottet sig for at have samleje med sin mand.

Den guddommelige forfatter til Bibelens Hebraiske Skrifter havde uden tvivl en hensigt med at bruge det hebraiske ord ’al·mah i Esajas 7:14 i stedet for betu·lah („jomfru“). Hendes søn skulle kaldes Immanuel, hvilket betyder „Gud er med os“. For eksempel omtalte vort blad, Vagttaarnet, for 15. januar 1947, siderne 26 og 27, denne profeti og dens opfyldelse, og på side 29, paragraf 38, blev der sagt: „De vil således være som Esajas og hans sønner, Sjearjasjub og Maher-Sjalal-Hasj-Baz og muligvis en tredje søn ved navn „Immanuel“.“ Med andre ord: profetien i Esajas 7:14 har måske fået en første opfyldelse på profeten Esajas selv derved, at han har fået et barn med en ung kvinde eller pige. Dette barns, Immanuels, fødsel ville naturligvis ikke være en jomfrufødsel. Fornuften i dette ræsonnement forstås, når vi ser, at profetien i Esajas 7:14 om, at Immanuel skulle fødes af en pige, var et tegn for kong Akaz, til hvem profeten Esajas på det tidspunkt talte. At en jomfru fødte en søn syv hundrede år senere, kunne næppe være et tegn for den onde kong Akaz. I Esajas’ tilfælde ville moderen til sønnen Immanuel derfor være en ’al·mah eller ung, kønsmoden kvinde. Men profetien i Esajas 7:14 blev fremført under så højtidelige omstændigheder og midt blandt sådanne profetiske begivenheder, der dannede billeder af fremtiden, at denne profeti om, at Immanuel skulle fødes af en ’al·mah, måtte få en opfyldelse på et langt senere tidspunkt end kong Akaz’ tid. Dette bekræftes af Esajas’ inspirerede ord: „Se, jeg og de børn, Jehova gav mig, er varsler og tegn i Israel fra hærskarers Jehova, som bor på Zions bjerg.“ (Es. 8:18) Barnet Immanuel ville derfor ved sin bemærkelsesværdige fødsel og sit navns betydning være et vidunderligt tegn på noget, der skulle ske engang i fremtiden. Esajas 7:14 ville derfor få en større, fuldstændig opfyldelse efter Esajas’ dage og til Guds egen fastsatte tid.

Den jødiske historiker Mattæus, der skrev den bog, der bærer hans navn, skrev også på græsk. Han citerede Esajas 7:14 efter den af jøder oversatte græske Septuaginta, der bruger det græske ord par·thenos, der betyder „jomfru“. I sin beskrivelse af denne profetis opfyldelse skrev Mattæus: „Alt dette skete, for at det skulle gå i opfyldelse, som Herren talte ved profeten, der siger: Se, jomfruen skal blive frugtsommelig og føde en søn, og man skal give ham navnet Immanuel (det betyder: Gud med os).“ (Matt. 1:22, 23) Mattæus anvender profetien fra Esajas 7:14 på Jesu fødsel i Betlehem af en jødisk jomfru, Maria af kong Davids slægt. Både Mattæus og en anden kristen nedskriver, Lukas, beretter om de nærmere omstændigheder ved jomfrufødselen. Manden Josef, som hun senere blev gift med, stod ikke i forhold til hende, før hun havde opfyldt profetien i Esajas 7:14. Efter den tid havde de kønslig omgang med hinanden, og hun ophørte med at være jomfru. Vi ser da, at Esajas 7:14, både som skriftstedet står i den hebraiske tekst og i den græske oversættelse, blev opfyldt.