Udtalelser om vor tids fare

NÆSTEN daglig er der en eller anden præst, videnskabsmand eller politiker, der taler om, at menneskeheden står over for en stor fare. Og hvilken fare er det, de hentyder til? Faren for en atomkrig. Senator Stuart Symington i de Forenede Stater udtalte: „Vi befinder os nu i den æra, som nogle af os for lang tid siden forudsagde med rædsel — en tid med overhængende fare.“ Ifølge dr. Edgar Douglas Adrian, en af Storbritanniens ledende videnskabsmænd, består den „overhængende fare“ i en verdensomfattende radioaktiv besmittelse: „Vi må se den mulighed i øjnene, at gentagne atomeksplosioner vil føre til en sådan grad af radioaktivitet, at ingen vil kunne udholde eller undslippe den.“ Frygten for atomfaren er således stor. Men til trods for den kendsgerning, at verden retter sit søgelys mod atomet, spørger vi: Er det radioaktive uhyre den virkelige fare, som menneskeheden står overfor og som vil blive afgørende for vor skæbne?

Det vil måske overraske nogle at høre, at man iblandt alle de ophidsede råb, der har lydt på grund af atomvåbnenes trusel, slet ikke har bemærket den virkelige fare. Det er af største betydning at kende denne virkelige fare, for den berører alle menneskers evige skæbne. Hvordan kunne man overhovedet undgå at bemærke en sådan fare? Og hvori består denne fare? Den virkelige fare ligger i den skæbne, som Satan Djævelen nu fører alle jordens nationer hen imod. Denne skæbne består i evig tilintetgørelse for den almægtige Guds hånd. Hundreder millioner vil møde deres skæbne i form af evig udslettelse, fordi Djævelen nu forfører nationerne: „Så blev den store drage nedstyrtet, den gamle slange, som kaldes Djævelen og Satan, hele verdens forfører.“ (Åb. 12:9) Der gives ingen undtagelser; Bibelen erklærer, at ethvert land på jorden bliver forført. De bør nu forvisse Dem om, at De ikke lader Dem forføre sammen med nationerne. Det gælder livet.

Men nu mere om den virkelige fare. Guds ord forklarer, at Djævelen gennem sin organisation af dæmoner og mennesker ville bedrage nationerne og således føre dem til ødelæggelse i Harmagedon: „Og jeg så, at der ud af dragens mund og ud af dyrets mund og ud af den falske profets mund kom tre urene ånder [inspirerede udtalelser, NW], som lignede frøer. De er nemlig dæmoners ånder [inspirerede udtalelser, NW], som gør tegn; og de går ud til kongerne på hele jorderige for at samle dem til krigen på Guds, den Almægtiges, store dag. Og de samlede dem på det sted, der på hebraisk kaldes Harmagedon.“ — Åb. 16:13, 14, 16.

Er det ikke mærkeligt, at den offentlige presse og gejstlighedens lyse hoveder ikke har advaret menneskene om Guds krig i Harmagedon, den virkelige fare? Nej, for Djævelens bedrag har været så gennemført, at den vil komme, når største delen af menneskene mindst venter det, akkurat som det var tilfældet på Noas tid. Det er Jesus, der henleder vor opmærksomhed herpå. Han fortæller os, at den katastrofale vandflod var et billede på den store fare, som vor generation står overfor. Det var gennem Noa og ikke gennem den tids verdslige organisation, at Gud forkyndte den fare, som den daværende verden befandt sig i. Men menneskene „ænsede intet, før Syndfloden kom og rev dem alle bort“. Mesteren forklarer videre: „Sådan skal det også gå ved Menneskesønnens komme.“ (Matt. 24:39) De store masser vil således intet ænse, før Harmagedon kommer og river dem alle bort i ødelæggelsen.

Hvor livsvigtigt er det ikke at få fastslået, hvad der er den virkelige fare i vor tid! Mennesker har allerede været igennem så mange farefulde kriser, at de nu er helt i vildrede. Dette var forudsagt af Kristi apostel: „Det skal du vide, at i de sidste dage skal der komme strenge tider.“ Det er af betydning, at man ikke lader de mindre væsentlige farer overskygge den virkelige fare. For disse farer er i sig selv kun et tegn på de sidste tider. Nogle af de farer, der blev forudsagt i forbindelse med de „sidste dage“ som følge af, at Djævelen var kastet ud af himmelen, er hungersnød, et usædvanlig stort antal jordskælv og verdenskrige. Jesus sagde, at mennesker ville blive så foruroligede over disse mange farer, at de ville „dåne af rædsel og gru for det, der kommer over jorderige“. Jesus mente ikke, at de store masser ville blive forfærdede over Harmagedons komme og bekymre sig af den grund. Men det han mente var, at krigsfaren sammen med mange andre farefulde begivenheder ville få menneskers hjerter til at skælve af frygt. Selve disse farer burde aldrig fordunkle betydningen af dem: at de bebuder eller er kendetegnet på Harmagedons nærhed. — 2 Tim. 3:1; Luk. 21:26.

I dag er der kun een organisation, der gør opmærksom på denne virkelige fare. Det er den nye verdens samfund af Jehovas vidner, som i mange år har ladet advarselen herom lyde for menneskene. Alle andre er forblevet tavse. Selve denne tavshed er et tegn på falsk religion. Bibelen kalder tilhængere af falsk religion for „stumme hunde“, fordi de ikke lader advarselen lyde: „Intet ved de, alle er stumme hunde, som ikke kan gø, de ligger og drømmer, de elsker søvn.“

Lad Dem ikke bedrage. Atomfaren er ikke det største problem. Det er kun en ubetydelig fare sammenlignet med Harmagedon. Hvorfor? Fordi de, der lider døden for Jehovas hånd, vil blive tilintetgjort for evigt. De omtales som „[Jehovas] slagne“, og de skal blive til „gødning på marken“. Jesus Kristus sagde: „Frygt ikke for dem, som dræber legemet, men ikke kan dræbe sjælen; frygt snarere for ham, som kan ødelægge både sjæl og legeme i [gehenna].“ Eftersom Jehova er den eneste, der kan tilintetgøre „sjælen“, der i denne forbindelse betyder ens fremtidige ret til liv, vil ingen farer, forårsaget af mennesker eller deres våben, kunne få evigvarende virkninger. — Jer. 25:33; Matt. 10:28.

Den virkelige fare er overhængende. Tag ikke fejl heraf. Mesteren gav os følgende råd: „Og bed om, at jeres flugt ikke skal ske om vinteren, ej heller på en sabbat; thi da skal der komme en stor trængsel, hvis lige ikke har været fra verdens begyndelse indtil nu og heller ikke senere skal komme.“ Harmagedon vil så ganske afgjort blive uden sidestykke! Intet i de kommende tidsaldre vil kunne sammenlignes med det. Det er intet under, at Jesus advarede om at flygte nu og ikke „om vinteren, ej heller på en sabbat“. Vinteren og sabbaten står her som et billede på en tid, da det er vanskeligt at flygte, og de, der er vise, vil ikke udsætte deres flugt til da. — Matt. 24:20, 21.

Sæt derfor alt ind på at flygte til den nye verdens teokratiske tingenes ordning nu. Forlad den onde verdens organisation. En ny verdens samfund er oprettet. Jehovas vidner, der kommer til Deres dør, vil med glæde fortælle Dem mere om den nye verdens samfund, den eneste organisation, der advarer om den virkelige fare i vor tid.