Arbejd på at udfri gudfrygtige mennesker

I HELE Bibelen fremstilles Jehova som en Gud, der ønsker at udfri gudfrygtige mennesker. Han udfriede Noa og dennes familie fra den første onde verdens undergang i Vandfloden; han udfriede den retfærdige Lot og hans døtre fra Sodomas og Gomorras undergang i ild; og han udfriede Israels folk fra Ægypten og fra de ægyptiske hære ved det Røde Hav, ligesom han senere hen udfriede dem den ene gang efter den anden. Ja, „således forstår Herren at udfri de gudfrygtige af deres prøvelse“. — 2 Pet. 2:9.

Jehova forsikrer os, at han ikke forandrer sig. Hans vrede er altid vendt mod de onde, og da han ikke kan fornægte sig selv, vil også vor tids onde mennesker få hans vrede at føle. Ifølge Jesu store profeti, som findes gengivet i Mattæus 24, vil dette ske i denne generations levetid, i „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“, Harmagedon. Da vil han også skabe sig et navn og udfri gudfrygtige mennesker. Som salmisten udtrykker det: „Falder end tusinde ved din side, ti tusinde ved din højre hånd, til dig når det ikke hen; du ser det kun med dit øje, er kun tilskuer ved de gudløses straf.“ — Åb. 16:14, 16; Sl. 91:7, 8.

I dag lægger Jehova mærke til de gudfrygtige, dem, der „sukker og jamrer over alle de vederstyggeligheder, som øves“ i nutidens Jerusalem, særlig den såkaldte kristenhed. Det er mennesker, der som Lot lider „under de tøjlesløse menneskers udsvævende liv“, og som pines „i [deres] retfærdige sjæl ved de lovløse gerninger“, de ser blive begået. For at disse retfærdselskende mennesker kan erfare den udfrielse, Jehova har beredt dem, udsender han sine indviede tjenere med den gode nyhed om hans oprettede rige. — Ez. 9:4; 2 Pet. 2:7, 8.

Det er i sandhed en stor nåde at få lov at arbejde på sådanne gudfrygtige menneskers udfrielse. Gud er ikke forpligtet til at give alle nøjagtig den samme mulighed for at opnå udfrielse, men det er hans tjeneres, Jehovas vidners, forret at give så mange som muligt den bedst mulige lejlighed til det. Det følger heraf, at nogle uden tvivl vil opnå udfrielse og komme ind i den retfærdige nye verden for i al evighed at nyde dens velsignelser som et resultat af den nidkærhed, nogle af Jehovas vidner lægger for dagen i arbejdet med at opsøge dem ved at gå fra dør til dør, ved at aflægge genbesøg og derpå lede bibelstudier med dem.

For Jehovas indviede tjenere er dette arbejde ikke blot en stor forret, men det påhviler dem også som en stor forpligtelse. Ja, Gud gør selve deres liv afhængigt af det, som han siger til Ezekiel, der er et forbillede på Guds tjenere i dag: „Når jeg siger til den gudløse: Du skal visselig dø! og du ikke taler for at advare ham mod hans vej, så skal den gudløse vel dø for sin misgerning, men hans blod vil jeg kræve af din hånd.“ — Ez. 33:8.

Det er i sandhed både en stor forret og en alvorlig forpligtelse, Jehovas tjenere i dag har i arbejdet på at frelse gudfrygtige mennesker. De, der forstår det, vil gøre deres yderste i dette arbejde. De vil købe den belejlige tid, så de kan gå fra hus til hus, aflægge genbesøg og lede bibelstudier i folks hjem. Og de vil også tage sig tid til at oplære andre til dette arbejde. Gør du, hvad du kan, for at udfri gudfrygtige mennesker?