Spørgsmål fra læserne

● I henhold til den mosaiske lov om jalousi skulle en kvinde, dersom hendes mand mente, at hun var ham utro, drikke bittert vand, og hvis hun var skyldig i ægteskabsbrud, ville hendes lænd visne og hendes bug svulme op. Var dette resultat mirakuløst, eller kan det forklares ad naturlig vej? Endvidere, kan man kalde dette en ordal (en uskyldighedsprøve)? — G. B., Libanon.

Denne lov om jalousi er omtalt i 4 Mosebog 5:12-31. Dersom en mand mente, hans kone var ham utro, skulle han fremstille hende for præsten. Præsten stillede hende for Jehova, tog noget helligt vand eller noget rent, frisk vand, heri kom han noget støv fra tabernaklets gulv og vaskede det eller gned det ind i de forbandelser, han havde nedskrevet. Hvori disse forbandelser bestod, er omtalt i 5Mo 5 versene 19-22: „Derpå skal præsten besværge kvinden og sige til hende: Hvis ingen har haft samleje med dig, hvis du ikke har forset dig mod din mand og besmittet dig, så skal dette den bitre våndes forbandelsesvand ikke skade dig. Men har du forset dig imod din mand og ubesmittet dig, og har en anden end din mand haft samleje med dig — præsten besværger nu kvinden med forbandelsens ed og siger til hende — så gøre [Jehova] dig til en forbandelse og en besværgelse i dit folk, idet han lader din lænd visne og din bug svulme op; forbandelsesvandet her komme ind i dine indvolde, så din bug svulmer op og din lænd visner! Og kvinden skal sige: Amen, amen!“ Kvinden drak vandet, og hvis hun var skyldig, svulmede hendes bug op og hendes lænd visnede; men hvis hun var uskyldig, ville vandet ikke skade hende: „Dersom hun er ren, bliver hun uskadt og kan få børn.“ — 5Mo 5 Vers 28.

Hvad der egentlig menes med, at bugen svulmer op og lænden visner, er man ikke klar over. Det er imidlertid ganske klart, at ordet lænd, som det her er brugt, er et formildende udtryk for eller en finfølende måde at omtale kønsorganerne på, således som det er tilfældet i 1 Mosebog 35:11. Det er logisk, at dersom nogle legemsdele skulle hjemsøges, måtte det være dem, der har begået uretten, som da Jesus billedligt talte om, at man burde befri sig for den legemsdel, der hindrede en i at komme ind i Riget. (Mark. 9:43-47) Udtrykket „visne“ må forstås som „hentæres“ (CB), „krympe“ (Da) eller „skrumpe ind“ (Mo) og lader således formode, at kønsorganerne hentæres og frugtbarheden og evnen til at undfange går tabt. Dette synspunkt harmonerer med den udtalelse, at hvis kvinden var uskyldig, ville hun blive frugtsommelig, heri indbefattet, at hvis hun var skyldig, ville ethvert fremtidigt svangerskab blive nægtet hende, hendes bug ville svulme på grund af forbandelsen, men ikke som følge af et velsignet svangerskab.

Der var faktisk ikke noget i det vand, der blev drukket, der kunne forårsage en sådan virkning, og ingen uskyldig kvinde ville tage skade af det; men det var helligt vand, og det indeholdt hellig jord eller helligt støv, og de skrevne forbandelser var vasket af i det. Derfor indeholdt det stærk symbolik; det blev drukket for Jehova og med en hellig ed til ham. Han var indblandet i sagen og virkede som dommer, og han vidste, om kvinden var uskyldig eller skyldig, og hvis hun var skyldig, ville han få drikken til at virke mirakuløst, så den fremkaldte det fortjente resultat. Kraften lå ikke i selve drikken, og det faktum udelukker det som en ordal (en uskyldighedsprøve), således som ordalierne blev praktiseret i middelalderen.a Sådanne smertefulde prøver blev ikke foreskrevet i Bibelen, og de havde i sig selv kraft til at gøre alvorlig skade eller dræbe. Mens loven om jalousi krævede et mirakel for at fremkalde straffen, behøvede ordalierne i middelalderen et mirakel for at fritage for straffen. De pågældende var i virkeligheden skyldige, til deres uskyldighed var blevet bevist.

[Fodnote]