Hvordan kirkerne i dag ser på Paulus

DET interreligiøse ugeblad The Challenge, der udkommer på New Zealand, bragte for nylig et „berømt uskrevet brev“ fra sekretær for Ydre Missions bestyrelse, J. Flavius Fluffyhead, til Paulus, uafhængig missionær i Korint i Grækenland. Her følger nogle udvalgte bidder af dette brev:

● „Kære hr. Paulus! For nylig modtog vi et brev fra Dem, hvori De søger ansættelse hos os. Det er vor taktik at være så åbne og ærlige over for vore ansøgere som muligt. Vi har grundigt gennemgået Deres generaliablad, og for at tale rent ud forbavser det os, at det har været muligt for Dem at „passere“ som en bona fide-missionær. . . .

● Vi ser, at De i Antiokia modstod dr. Simon Peter, en velanskrevet menighedsforstander, og faktisk irettesatte ham offentligt. De var årsag til så mange uroligheder i Antiokia, at det blev nødvendigt at sammenkalde til et ekstraordinært bestyrelsesmøde i Jerusalem. En slig adfærd kan vi ikke billige. Finder De det sømmeligt for en missionær at have verdsligt arbejde en del af sin tid? Vi hører, at De syr telte ved siden af. I et brev til menigheden i Filippi indrømmer De, at menigheden der var den eneste, der ydede Dem støtte. Det undrer os hvorfor.

● Forholder det sig rigtigt, at De har været i fængsel? Nogle brødre indberetter, at De var to år i Kæsaræa og blev fængslet i Rom. I Efesus gjorde De det så hedt for visse forretningsfolk, at de omtaler Dem som „manden, der vendte op og ned på verden“. Enhver form for sensation under missionærarbejdet må frarådes. Vi beklager ligeledes den sygelige tildragelse ved Damaskus.

● Vi er forfærdede over Deres opførsel, der så øjensynlig savner ethvert forsonende moment. Er man diplomatisk, bliver man ikke stenet og slæbt ud gennem byporten eller overfaldet af rasende pøbelsværme. Har De aldrig forestillet Dem, at blidere ord ville sikre Dem flere venner? . . . De har skabt mange vanskeligheder, hvor De er kommet frem. De har sat Dem op imod de agtværdige kvinder i Berøa og imod de ledende mænd af Deres egen nationalitet i Jerusalem. Hvis en mand ikke kan enes med sit eget folk, hvordan skulle han da kunne tjene som missionær i fremmede lande?

● De har skrevet mange breve til menigheder, hvor De tidligere var pastor. I et af disse breve bebrejdede De et medlem af menigheden, at han levede sammen med sin faders hustru, og fik på den måde hele menigheden til at føle sig pinligt berørt, og den stakkel fyr blev udstødt. De har brugt alt for megen tid til at tale om „Kristi genkomst“. Deres brev til folket i Tessalonika handlede næsten udelukkende om dette emne. Hold Dem fra nu af til det mere væsentlige. . . .

● Deres prædikener er alt for lange. Et sted talte De til langt over midnat, og en ung mand sov så dybt, at han faldt ud af vinduet og brækkede halsen. Ingen lader sig frelse efter de første tyve minutter. „Stå op, tal ud, og hold mund“ er vort råd til Dem. . . . De skrev for nylig til Timoteus, at De havde „stridt den gode strid“. Strid er næppe anbefalelsesværdigt for en missionær. Ingen strid kan være god. Jesus kom ikke for at bringe sværd, men fred. De praler af, at De kæmpede med vilde dyr i Efesus. Hvad i alverden mener De? Det gør mig ondt at skulle sige dette, broder Paulus, men under alle mine 25 års erfaring har jeg aldrig mødt en mand, der står i så diametral modsætning til de krav, der stilles af Ydre Missions bestyrelse.“

● Ergo er der ingen Paulus’er i Ydre Mission i dag.