Spørgsmål fra læserne
● 1 Samuel 28:6 (NW) siger: „Skønt Saul rådspurgte Jehova, svarede Jehova ham aldrig, hverken ved drømme eller ved Urim eller ved profeterne.“ Men 1 Krøniker 10:14 (NW) siger om Saul: „Og han rådspurgte ikke Jehova.“ Hvordan kan disse to skriftsteder siges at harmonere? — N. M., Hawaii.
Tilsyneladende rådspurgte Saul Jehova, men ikke på rette måde eller med de rette motiver. Hans hjerte var ikke rent i det, han fremførte, og Jehova kunne se det, og følgelig fik Saul ikke noget svar fra Gud. Så henvendte Saul sig til spåkvinden eller åndemediet, der boede i En-Dor. Han rådspurgte dette åndemedium, en handling, Gud fordømte. Saul rådspurgte rent formelt Gud, men han gjorde det ikke med et ærligt og rent sind, og det er grunden til, at Gud hverken hørte eller svarede ham.
Et menneske kan i dag bede til Gud, men hvis det er ondt eller beder ilde, bønhører Gud det ikke. „I beder, og dog modtager I intet, fordi I beder i en forkert hensigt, at I kan bruge det i jeres egen higen efter sanselig nydelse.“ „Den, der vender sit øre fra loven, endog hans bøn er en gru.“ „HERREN er gudløse fjern, men hører retfærdiges bøn.“ — Jak. 4:3, NW; Ordsp. 28:9; 15:29.
I én forstand kan man sige, at en mand beder, for så vidt han bevæger læberne i bøn. Men i en anden forstand kan man sige, at han ikke beder, eftersom han ikke gør det på en måde, der behager Gud, og derfor bliver hans bøn ikke hørt af Gud. Således kan det i 1 Samuel 28:6 siges, at Saul rådspurgte Gud, fordi han foretog en ren formel henvendelse til ham, og i 1 Krøniker 10:14 siges også med rette, at Saul ikke rådspurgte Gud, i den betydning at han ikke rådspurgte ham på den rette eller godkendte måde.
● Skal de opstandne af den salvede skare, som nu er sammen med Kristus i himmelen, deltage i Harmagedons ødelæggelsesværk? — K. R., de Forenede Stater.
Dette spørgsmål er i den sidste tid blevet stillet af mange på grund af udtalelsen på side 338 og 339 i You May Survive Armageddon into God’s New World, der lyder: „På den anden side vil man synligt for vore øjne finde resten af idet åndelige Israel og en talløs skare af „andre får“, deres ledsagere, og alle støttes af usynlige himmelske hærskarer under Jesus Kristus, kongernes Konge og herrernes Herre, sammen med dem af hans salvede efterfølgere, der allerede er oprejst. — Ezekiel 38:8-12; Åbenbaringen 2:26-29.“
Hvad der dér er sagt, svarer måske ikke direkte på spørgsmålet, men det gør det anførte skriftsted, Åbenbaringen 2:26-29. Vers 26 og 27 lyder: „Og den, der sejrer og til det sidste trofast gør mine gerninger, ham vil jeg give magt over folkeslagene; og „med jernspir skal han vogte dem, ligesom lerkar sønderslås“ — således som også jeg har fået det overdraget af min Fader.“ Kristi Fader, Jehova Gud, siger til ham: „Bed mig, og jeg giver dig hedningefolk til arv og den vide jord i eje; med jernspir skal du knuse dem og sønderslå dem som en pottemagers kar!“ Dette er således, hvad Kristus har modtaget fra sin Fader, magt over nationerne til at ødelægge dem i Harmagedon, og denne samme magt er udstrakt til de opstandne af den salvede skare, som nu er sammen med Kristus i himmelen. — Sl. 2:8, 9.
Den samme sandhed forstås af Åbenbaringen 17:12-14: „Og de ti horn, du så, er ti konger, som endnu ikke har fået kongemagt, men får herredømme en stund som konger sammen med dyret. De har én og samme tanke, og deres kraft og magt stiller de til dyrets rådighed. De skal føre krig mod Lammet, og Lammet skal sejre over dem, fordi det er herrernes Herre og kongernes Konge, sejre sammen men dem, som er i dets følge, de kaldede og udvalgte og trofaste,“ nemlig alle de 144.000.
Hverken den salvede rest eller de andre får, som er på jorden, når Harmagedon indtræffer, vil bekæmpe de politiske nationer med kødelige våben. „For selv om vi færdes i kødet, fører vi ikke krig, efter hvad vi er i kødet. For vore kampvåben er ikke kødelige, men mægtige ved Gud til at nedbryde ting, som er stærkt forskansede. For vi nedbryder ræsonnementer og alt hovmod, der rejser sig mod kundskaben om Gud, og vi tager enhver tanke til fange for at gøre den lydig imod Kristus.“ Jehovas jordiske vidner, hvad enten de tilhører den himmelske eller den jordiske skare, afslører religiøse løgne, viser vejen til sand tilbedelse og advarer de selvretfærdige nationer om deres undergang i Harmagedon. Kun de usynlige himmelske styrker sammen med Kristus, de oprejste salvede inklusive, kæmper i Harmagedon og sønderslår nationerne som en pottemagers kar. — 2 Kor. 10:3-5, NW.
● Er det i betragtning af befalingen i 1 Mosebog om, at hver art skulle formere sig efter sin art, tilladeligt at krydse planter eller dyr for at frembringe krydsninger eller hybrider? — F. B., de Forenede Stater.
Da Jehova Gud skabte planterne, befalede han, at de skulle formere sig „efter deres arter“ ved rodskud, aflæggere eller frø. Da han skabte den store mangfoldighed af havdyr, bestemte han dem til at formere sig „efter deres arter“ og ligeledes alle vingede skabninger „efter deres arter“. (1 Mos. 1:11, 12, 21) I denne drøftelse gælder det først og fremmest om at få defineret ordet „art“, som Bibelen bruger det. På side 99 i „Forvis Jer Om Alt“ gives følgende bibelske definition: „En slægt eller gruppe af levende skabninger eller planter, der er indbyrdes forplantningsdygtige inden for slægten, men som ikke kan forplante sig med individer uden for deres slægt. (Det vil sige, at deres kønsceller kan forene sig og danne eller begynde at danne et afkom; men deres kønsceller kan absolut aldrig forene sig med kønsceller fra individer af en anden „art“ eller slægt.)“ Denne definition er den samme som den gamle definition, der engang blev givet af „art“ (species), for „art“ betød tidligere afkommet af et enkelt, specielt skabt par. Men med fremkomsten af den falske teori, udviklingslæren, har ordet „art“ skiftet betydning, og i overensstemmelse med vor tids videnskabelige brug af det kan utallige arter alle være af den samme bibelske art. Når åer indtræffer variationer inden for en art, omtaler udviklingslærens talsmænd nogle af dem som nye arter og bruger det som bevis for, at arter forandrer sig; ifølge deres egen mindre omfattende definition af ordet „art“ er dette sandt, men arter forandrer sig ikke, hvis vi holder os til den gamle definition af udtrykket, og denne falder sammen med den ovenfor omtalte definition af den bibelske art.
Der er nu skabt et grundlag for at besvare spørgsmålet uklart. Der er intet forbud mod, at mennesker frembringer nye varieteter af planter og dyr gennem udvælgelse, mutationer eller krydsninger. Ingen af de hybrider, de måtte være i stand til at frembringe gennem deres avlsforsøg, er krænkelser af befalingen i 1 Mosebog om, at alt levende formerer sig hver efter sin art. Hvorfor ikke? Fordi planter og dyr er af samme art, hvis de er indbyrdes forplantningsdygtige og frembringer afkom; det betyder ikke, at artsgrænsen overskrides. Det er nemlig umuligt at overskride denne grænse, for Jehova har skabt arterne således. Menneskene kan ikke krænke forordningen i 1 Mosebog vedrørende arterne, for to forskellige arter er ikke indbyrdes forplantningsdygtige og kan ikke få afkom. Gennem udvælgelse, krydsninger og mutationer kan der måske frembringes mange varieteter af planter eller dyr, men de er alle inden for grænsen af deres art. Videnskaben har ikke bevismateriale til med held at kunne bestride dette.
Bibelen taler om heste, æsler og muldyr, og disse ord er alle oversat fra forskellige hebraiske ord. Muldyret er en krydsning mellem en æselhingst og en hestehoppe, og det er en bastard eller hybrid. Det er kun i meget få, sjældne tilfælde, at der foreligger beretning om, at muldyr har fået afkom. Jøderne havde ikke tilladelse til at avle deres egne muldyr, men de havde lov til at bruge de muldyr, de erhvervede sig fra ikke-jøder. Det blev anset for at være et udmærket ridedyr — selv kong David havde ét til eget brug. (1 Kong. 1:33, 38, 44) En optælling, der blev foretaget efter jødernes tilbagevenden fra det babyloniske fangenskab, viste, at de ejede 245 muldyr. Vi kan derfor ikke sige, at det er ubibelsk at foretage krydsninger.