Vidner i russiske arbejdslejre
„FOR DETTE lider jeg ondt, ja, er bundet i lænker som en forbryder. Men Guds ord er ikke bundet.“ Disse ord som apostelen Paulus skrev til sin ven Timoteus kunne være udtalt af mange indviede kristne i dag, for eksempel sådanne som befinder sig i russiske arbejdslejre. — 2 Tim. 2:9.
● En indberetning Vagttårnets selskab for nylig modtog fra en tysk flygtning i De forenede Stater bekræfter dette. Den tyske flygtning fortæller om sine oplevelser i en russisk arbejdslejr, og vi skal her citere følgende:
● „Jeg havde altid troet at der kun fandtes Jehovas vidner i Rusland. Men da jeg blev løsladt traf jeg til min store forbavselse også på dem i de vestlige lande. I de år der er gået har disse folk fået mig til at tænke over et og andet.
● Det begyndte under mit næsten treårige fængselsophold i Rusland, hvoraf jeg i 1946 tilbragte otte måneder i arbejdslejr X ved Volgafloden i den nordvestlige del af Rusland. Blandt fangerne var der nogle der straks tiltrak sig min opmærksomhed på grund af deres optimistiske indstilling og venlige imødekommenhed. De var i alderen fra sytten til halvtreds år, tilhørte forskellige professioner og fag og forekom meget intelligente. Da de allerede havde tilbragt henved ti år i fængsel blev de betragtet som veteraner.
● De indtog ansvarsfulde stillinger som følge af deres pålidelighed, og både lejrens ledere og selv de værste forbrydere nærede stor respekt for dem. De havde altid noget at tale om og talte beredvilligt til alle og enhver om deres håb. Skønt møder var forbudt kom de sammen næsten hver aften, otte fra min barak og to eller flere fra andre barakker. Under deres drøftelse benyttede de en lille bibel, slidt og gul af ælde. De afskrev visse dele af den på alt muligt materiale, tomme sække, træstumper og lignende. Deres kærlighed til denne bibel gav mig det indtryk at deres ønske om at eje en bibel var større end deres ønske om frihed.
● Det de skrev af, smuglede de ud til lejrens fem forskellige afdelinger, og som sendebud brugte de endog nogle som ikke var troende men som gerne ville gøre vidnerne en tjeneste. En broder X så ud til at være lederen. Han organiserede deres aktivitet, vidste hvem der var bedst egnede til at bruges og besøgte regelmæssigt barakkerne.
● Mange kendte til deres hemmelige møder, men ingen forrådte dem. Vi ordnede sengene (træbriksene) således at de fik deres i den ende der var længst væk fra dørene, hvor man ikke lagde mærke til dem. Det var de taknemmelige for, og viste det på mange måder.
● En gang om året stillede hele lejren op på fabrikkens forsamlingsplads til særlig inspektion. Vidnerne benyttede denne lejlighed til at holde deres eget stævne, idet de mødtes på et sted de pyntede med birkegrene. Der var også en stor åben tank som de havde skrubbet skinnende ren. Jeg så det ganske vist ikke selv, men jeg er vis på at de forrettede dåb. Altsammen uden at lejrledelsen havde mindste anelse om det!
● Den samme aften havde de to yngste vidner på sytten og nitten år som boede i vor barak mange besøgende. Gang på gang viste der sig nye ansigter i barakken; der hilstes med kraftige håndtryk og klappen på skulderen, ledsaget af nogle få sagte ord. De unge mennesker var sikkert nydøbte og blev nu lykønsket. Begge udstrålede en sådan glæde at andre, forbavsede, spurgte: „Er I så lykkelige fordi I skal giftes?“
● Vidnerne var altid parat til at udføre ethvert godt arbejde, men man kunne ikke få dem til at gå med til noget uærligt. Skønt vi levede under meget vanskelige og hårde kår, var der intet der kunne rokke ved deres faste overbevisning eller få deres tillid til at svækkes. Vi misundte dem; vi kunne ikke forstå det. Men at have disse Jehovas vidner iblandt os, ja selve deres nærværelse og den tanke at der endnu fandtes virkelige mænd i verden, var en sand trøst for os alle sammen.“
● Det forekommer paradoksalt, at mens Jehovas vidner uden for Rusland spekulerede på om der blev udført vidnearbejde inden for Ruslands grænser, troede den som blev forvist til Rusland at det var det eneste sted hvor der fandtes vidner fordi de her udfoldede så stor aktivitet! Vi må sande at kristne kan bindes, men Jehova Guds ord kan ikke bindes.