Kristenhedens kompromis

● Værket The Interpreter’s Bible, der indeholder forklaringer til Bibelen, har på side 364 i bind V en kommentar til det gamle Israels tilbøjelighed til at vende sig til Ægypten efter hjælp i stedet for til Gud; bogen drager derefter en meget rammende parallel med kristenheden i dag: „Som hebræere gik de for at tilbede Jahve — det var deres religion. Men når de var i nød vendte de sig ikke til deres Gud, men til Ægyptens kavaleri. Er vi i vor tids verden meget anderledes stillet end disse ulykkelige jøder? Vi hævder at være kristne og betegner vor civilisation som kristen. Har noget der karakteriserer kristen tro kendetegnet vore forslag til løsning af internationale spørgsmål?

● Berettiger den moderne historie os til at blive ved med at gentage vor tros motto: In Domino confido (På Herren stoler jeg)? Er følgende anklage ikke blevet rettet mod os gang på gang af vrede mennesker: ’I er kristne af navn, kristne i opførsel når det behager jer, og resten af tiden rækker i hånd til verden’? Den der vil forsvare kristenheden kan ikke komme uden om denne udfordring. Lad ham tale om det varige spor kirken har sat, lad ham nævne den kristne tros sejre, han kan ikke benægte at vi efter tyve århundreders kristendom ikke har frembragt en økonomisk eller social ordning der er kristen i ånd og kraft; vi har ikke opnået at få verdensenhed i sigte, og vi har slået os til ro med konventioner, handlinger og mål som er i strid med idealerne og ånden i den religion vi bekender os til.“