Spørgsmål fra læserne
● Hvorfor tager ondskaben sådan til i dag?
Det er ikke tilfældigt at ondskaben er taget til og har fået så stort et omfang. De stærke veer der går over jorden begyndte med den første verdenskrig. Året 1914 markerer i virkeligheden begyndelsen til de „sidste dage“. De sidste dage af hvad? Af Satans onde herredømme over jorden og menneskene. „Hele verden,“ siges der i 1 Johannes 5:19, „er i den Ondes vold.“ Men hvorfor skulle de „sidste dage“ af Satans onde herredømme medføre at ondskaben tog til på jorden? Bibelen giver svaret.
„Der blev kamp i Himmelen,“ fortæller Guds ord os. Det var selvfølgelig en kamp der var usynlig for mennesker. I denne himmelske krig førte Kristus Jesus som Jehovas kronede konge de himmelske hærskarer mod Satan og hans dæmoner. Djævelen led et ydmygende nederlag i kampen, som det vises i Bibelen: „Så blev den store drage nedstyrtet, den gamle slange, som kaldes Djævelen og Satan, hele verdens forfører; han blev nedstyrtet på jorden, og hans engle blev nedstyrtet sammen med ham.“ — Åb. 12:7-9.
At Satan blev nedstyrtet og hans bevægelsesfrihed begrænset til jordens nærhed skulle sandelig komme til at berøre jordens beboere, som profetien siger: „Ve jorden og havet! thi Djævelen er kommen ned til jer; hans harme er stor, fordi han ved, hans tid er kort.“ — Åb. 12:12.
Ondskaben tager altså til på jorden fordi Djævelen raser. I virkeligheden har det at ondskaben tiltager så voldsomt, en særlig betydning. Kristus forudsagde at det ville være en del af tegnet på de „sidste dage“. Foruden at profetere om verdenskrige i de „sidste dage“, forudsagde Jesus at „lovløsheden tager overhånd“. (Matt. 24:7, 12) Og Kristi apostle forudsagde et moralsk sammenbrud både i det offentlige liv og i familielivet, hvilket også ville indebære ungdomsforbrydelser: „Det skal du vide, at i de sidste dage skal der komme strenge tider. Thi menneskene vil blive egenkærlige, pengekære, pralende, hovmodige, spottelystne, ulydige mod forældre, utaknemmelige, ufromme, ukærlige, uforsonlige, sladderagtige, umådeholdne, rå, fjender af det gode.“ — 2 Tim. 3:1-3.
At ondskaben er taget så voldsomt til i dag skyldes altså at de „sidste dage“ er begyndt for denne verden, og at Satan, forvist til jordens nærhed og vel vidende at „hans tid er kort“, har tilskyndet mennesker og nationer til større ondskab i trods mod Jehovas universelle eneherredømme. Intet under at menneskelige love, som jo ikke har indflydelse på Satan, ikke har kunnet standse den forudsagte overhåndtagende lovløshed!
● Hvorfor taler Tredje Mosebog 11:20-23 om insekter som dyr „der går på fire“, når de har seks ben? — L. E., De forenede Stater.
Tredje Mosebog 11:20, 21 lyder ifølge New World Translation: „Enhver vinget, sværmende skabning der går på alle fire er afskyelig for jer. Kun dette er hvad I må spise af alle de vingede, sværmende skabninger der går på alle fire, de som har springben oven over fødderne til at hoppe med på jorden.“
Det er urimeligt at tro at den der skrev dette ikke vidste at insekter med vinger har seks ben. Han taler om disse insekter „der går på fire“ og nævner derefter nogle enkelte i denne kategori ved navn, og de insekter han nævner har seks ben, hvoraf det ene par er springben. En jødisk kommentar giver følgende forklaring til versene 20 og 23: „går på alle fire. Det udtryk der anvendes her kan ikke betyde at insekterne kun var i besiddelse af fire ben. Ordene hentyder sandsynligvis til den måde hvorpå de bevæger sig og betyder ’der bevæger sig som firføddede dyr’. . . . 23. som har fire fødder. Det vil sige foruden de ’bøjelige ben’.“
Der er vingede insekter, som for eksempel bier, fluer og hvepse, der bevæger sig af sted som firføddede dyr der går på alle fire. Af disse er der nogle med springben som det var tilladt at spise. Egentlig har de fire ben som de kravler med, idet de to er til at springe med. Bibelen er skrevet i det jævne folks farverige sprog, og vi må forstå de maleriske eller beskrivende udtryk, der ikke altid skal tages strengt bogstaveligt. Vi taler somme tider om at et menneske stiller sig på bagbenene i en eller anden sag. Dette vil vi jo ikke have at nogen skal tage bogstaveligt og tro at mennesker har forben, og at de almindeligvis går på alle fire. Vi har hentet dette billede fra dyrene, der jo rejser sig på bagbenene og slår fra sig med forbenene, som for eksempel heste, hjorte eller bjørne i kamp. På lignende måde taler Bibelen billedligt, ikke bogstaveligt, om at vingede insekter går på alle fire som firføddede dyr.