Bibelen er én bog

ET af de mange vidnesbyrd der i Bibelen selv taler for dens autenticitet og guddommelige oprindelse er at dens enkelte dele tilsammen udgør én bog. Herom skriver en lærd ved navn Orr nogle rammende bemærkninger i sin bog The Problem of the Old Testament:

„Det vi mener der først må forundre os i den forbindelse er, at denne bog på bemærkelsesværdig måde udgør en enhed. Set fra en anden synsvinkel er Bibelen naturligvis ikke én bog, men en samling bøger; som Hieronymus kaldte den: ’et guddommeligt bibliotek.’ Den er givet os ’i adskillige dele og på adskillige måder’. Affattelsen af dens skrifter har strakt sig over mindst 1000 år. Det enestående er imidlertid at når disse skrifter samles udgør de strukturelt set én bog, de udgør ’Bibelen’, som vi kalder den, med en begyndelse, midterdel og afslutning, der i sindet efterlader et indtryk af harmoni og fuldstændighed.

Denne ejendommelighed ved Bibelen, som ikke afgørende berøres af nogen af bibelkritikkens resultater — jo mere kritikken sorterer og analyserer sit materiale, des mere vidunderligt bliver jo blot det resultat der foreligger i bogen som vi har den — kan bedst belyses ved hjælp af modsætninger. For som kristendommen ikke er den eneste religion i verden, er Bibelen heller ikke den eneste samling hellige bøger der findes. De forskellige religioner har hver for sig en bibel. Muhamedaneren har sin koran, buddhisten har sin kanon af hellige skrifter, zoroasteren har sin zendavesta og hinduen sine vedaer. På grundlag heraf har man i en sammenligning af religionerne henført et antal af disse til samme gruppe under betegnelsen ’bogreligioner’. Sådanne hellige bøger er gjort tilgængelige for os gennem pålidelige oversættelser og vi kan sammenligne dem med vore egne skrifter, Bibelen.

Men for ikke at tale om Bibelens umådelige overlegenhed i forhold til disse andre hellige bøger, selv i litterær henseende — thi få, antager vi, af dem som kan dømme herom, ville tænke på at sammenligne selv de mest ophøjede af de babyloniske eller vediske hymner eller zoroasters gâthâ’er med de hebraiske salmer i magtfuldhed eller storladenhed, eller ville drage en parallel mellem de uhyrligheder der findes i den buddhistiske Lolita Vistara og den enkelhed, skønhed og beherskelse som kendetegner de kristne evangelier, — vil vi blot fæste vor opmærksomhed ved dette ene punkt: modsætningen hvad enhed angår. I de hedenske skrifter søger vi forgæves efter noget der svarer til det ord. Koranen for eksempel, er en blanding af usammenhængende dele som det er umuligt at finde orden, system eller rækkefølge i. De 114 surer eller kapitler som den består af, er hovedsagelig ordnet efter længde de længste står almindeligvis før de korte. Det forholder sig ikke anderledes med Zoroasters og Buddhas skrifter. De er ligeledes ganske blottet for en begyndelse, midterdel og afslutning. De er for størsteparten samlinger af uensartede skrifter uden nogen egentlig sammenhæng.

Enhver må erkende hvor helt anderledes det forholder sig med Bibelen. Fra Første Mosebog til Åbenbaringen føler vi at denne bog i egentligste forstand er en enhed. Den er ikke en samling brudstykker men udgør, som vi siger, et organisk hele. Den fortæller én sammenhængende beretning fra begyndelsen til afslutningen; vi ser noget tage form for vore øjne; der er system, hensigt og rækkefølge; afslutningen har forbindelse med begyndelsen, og når vi har været hele bogen igennem føler vi at her har Gud igen, som ved sit første skaberværk, fuldført sit værk, og se, det er såre godt. Det skal indrømmes at dette er en ydre måde at betragte Bibelen på, men den er ikke desto mindre af stor betydning. Den giver os på forhånd forståelsen af at Bibelen er en enestående bog. Der er i hele litteraturen intet der blot tilnærmelsesvis kan sammenlignes med den. For at få en forklaring på den må vi gå bag om dens enkelte dele til den enhed i tanke og hensigt der præger helheden. Bibelens enhed er ikke noget kunstigt — noget konstrueret. . . . Bibelens historie er ikke blot en beretning om begivenheder men vidner om forsæt, hensigt, om et mål, noget der tilkendegiver at der står en guddommelig intelligens bag den.“