Spørgsmål fra læserne
● Hvilken form af tetragrammatonet er den rigtige: יהוה, som det findes i „Gud Maa Være Sanddru“ og „Dygtiggjort til al god Gerning“, eller יְהוָֹה, som det forekommer i Strongs og Youngs konkordanser? — R. R. W., De forenede Stater.
Den form du viser først er den absolutte form af det hebraiske tetragrammaton som den forekommer i de af Selskabets publikationer du nævner. Den anden form, hentet fra konkordanserne, er tetragrammatonet med vokalpunkter foroven og forneden. Som det er bekendt blev hebraisk oprindelig skrevet helt uden vokaler, og vokallydene blev overleveret mundtligt. Senere blev der føjet vokalpunkter til som en hjælp for læserne til at udtale den hebraiske tekst korrekt og få den rigtige mening ud af den. Det er den almindelige opfattelse at de vokalpunkter som dr. Young og dr. Strong angiver, repræsenterer de vokaler som hører til det hebraiske ord Adonaj, og at disse vokalpunkter var et vink til den jødiske læser om at når han kom til tetragrammatonet, hvis udtale var gået tabt, skulle han læse titlen Adonaj, der betyder „Herren“, i stedet for at prøve at udtale tetragrammatonet. Det jødiske præsteskab tyede til denne fremgangsmåde fordi det mente at det var helligbrøde blot at udtale Jehovas navn, og at man krænkede budet om ikke at tage Jehova vor Guds navn forfængeligt dersom man gjorde det. Denne opfattelse er forklaringen på hvorfor Jehovas navn forekommer så sjældent i King James-oversættelsen, hvilket der gøres rede for i forordet til American Standard Version.
● I Mattæus 24:30 står der: „Da skal alle folkestammer på jorden jamre sig, og de skal se ’Menneskesønnen komme på himmelens skyer’ med kraft og megen herlighed.“ Hvorfor hævder man at det græske ord horáo, der her er gengivet „se“, betyder „indse“, når praktisk taget alle skriftsteder som bruger ordet horáo indebærer tanken om at se bogstaveligt, ikke blot at indse en tings eller en persons tilstedeværelse? — J. S., De forenede Stater.
Forsøg på at lægge den bogstavelige betydning dette græske verbum ofte har, nemlig at se med det blotte øje, i alle de skriftsteder der bruger udtrykket i forbindelse med Kristi anden nærværelse, er ikke alene i strid med Bibelens enkle elementære lære om at Jesu anden nærværelse vil være usynlig, men det er også at gøre vold på den egentlige betydning af horáo.
Det græske ord horáo er et ufuldstændigt verbum, hvilket vil sige at det ikke forekommer i alle bøjningsformer, og at andre verber må til for at man kan fuldstændiggøre tanken. Dette er tilfældet med fremtidsformen og aoristformen. Man kan derfor ikke henvise til brugen af sådanne supplerende verber og hævde, som nogen gør det, at horáo altid har en bogstavelig betydning. Et græsk leksikon (Liddell og Scott) viser da også at horáo ikke alene betyder at se med det blotte øje men også at skønne, at lægge mærke til, og, i overført betydning, at se med forstandens øje, at indse.
Vi må således både tage sammenhængen og alt hvad Bibelen ellers siger, i betragtning for at finde ud af om horáo hentyder til at se bogstaveligt, altså med det blotte øje, eller til at se åndeligt, at se med forstandens øje, at have skelneevne, at kunne indse. Set på baggrund af hvad Bibelen i øvrigt siger om Herrens genkomst må horáo, når ordet bruges i denne forbindelse, hentyde til skelneevnen og ikke til det bogstavelige syn. Da Jesus Kristus er en ånd vil det være umuligt for mennesker at se ham med det blotte øje. Men mennesker vil med deres bogstavelige øjne kunne iagttage begivenheder som er tegn på hans usynlige nærværelse og komme. Ved hjælp af disse manifestationer vil de i overført betydning, med forstandens øjne, se at han er kommet for at føre krigen på Guds, den Almægtiges, store dag. — Åb. 1:7.
Brugen af horáo i overført betydning, altså at skelne eller indse, fremgår tydeligt af Romerne 1:20, hvor det græske horáo forbindes med præpositionen katá, så man får det græske verbum kathoráo. New World Translation gengiver verbet kathoráo med „se klart“, i betydningen indse klart. Tydeligvis er de ting der i dette tilfælde klart ses noget som ikke kan ses med det bogstavelige øje, men kun kan indses, nemlig Guds usynlige egenskaber: „For hans usynlige egenskaber ses klart fra verdens skabelse af, thi de forstås af de skabte ting, endog hans evige kraft og guddommelighed, så de er uden undskyldning.“
Læg til sidst mærke til et skriftsted der beviser at verden kun skulle indse Jesu nærværelse med forstandens øjne. Det er Johannes 14:19, der lyder: „Endnu en liden stund, så ser verden mig ikke mere, men I ser mig; thi jeg lever, og I skal leve.“ Disciplene kom til med deres bogstavelige øjne at se Jesus på jorden efter hans opstandelse, og efter at de selv er blevet oprejst fra de døde har de som åndeskabninger bogstaveligt kunnet se Jesus. Der har ikke været tale om at de blot har indset hans tilstedeværelse. Når det for disciplenes vedkommende betød at de så Jesus med det bogstavelige øje, må det, når Jesus i samme forbindelse siger at verden ikke skal se ham mere, også betyde at verden ikke mere skal se ham direkte med det bogstavelige øje, hvilket er det eneste verdens mennesker har. Vi ser således at anvendelsen af det græske verbum horáo ikke tjener som argument for at alle mennesker ved Kristi anden nærværelse skulle kunne se ham med deres bogstavelige øjne.