Spørgsmål fra læserne
● I betragtning af at Vagttårnets litteratur har sagt at de helbredelsesgerninger Jesus og hans apostle udførte ikke var betinget af tro hos dem der blev helbredt, hvordan skal vi da forstå Mattæus 13:58, der lyder: „På grund af deres vantro gjorde han ikke mange undergerninger dér“? — N. B., De forenede Stater.
I dag er der mange troshelbredere der, når det viser sig at de ikke kan helbrede en patient, hævder at det skyldes manglende tro hos patienten. Dette er dog kun en udflugt de griber til for at bortforklare at de ikke er i stand til at helbrede. Noget sådant var ikke tilfældet med Jesus og hans apostle. Der er intet i beretningen der antyder at enken fra Nain troede at hendes søn skulle blive bragt til live igen. Jesus lagde blot mærke til den sørgende moder og han trøstede hende ved at oprejse hendes søn fra de døde. Peter og Johannes helbredte også en krøbling ved tempelporten uden at denne mand havde givet udtryk for at han troede. Han så på dem i forventning om at modtage en almisse, og til sin forbavselse og forundring blev han helbredt. — Luk. 7:12-15; Ap. G. 3:1-8.
Det skriftstedet i Mattæus 13:58 siger er at Jesus ikke gjorde mange undergerninger på grund af deres vantro, ikke at han ikke kunne gøre sine gerninger dér. Der var kun få der kom ud for at se ham og for at blive helbredt. Det var stik imod hvad der var sket andre steder, om hvilke vi læser: „Store folkeskarer kom til ham og havde lamme, vanføre, blinde, stumme og mange andre med sig; dem lagde de ned for hans fødder, og han helbredte dem.“ Alene det at de bragte disse til Jesus var en tilstrækkelig troshandling. Der er intet som tyder på at Jesus stillede disse mennesker spørgsmål om deres tro. — Matt. 15:30.
● Er der noget at indvende imod at en indviet kristen forkynder er medlem af en nudistforening eller lever i en nudistlejr? — M. D., De forenede Stater.
Hvorvidt menneskene ville have fortsat med at færdes nøgne ifald de ikke havde syndet siges der ikke noget om i Guds ord. Imidlertid lægger vi mærke til at Jehova Gud lod nogle dyr dræbe og af deres skind lavede klæder til de to første mennesker efter at disse havde syndet. (1 Mos. 3:21) Det var afgjort en forandring fra deres hidtidige nøgenhed. Men hvem tør, i betragtning af at det var Skaberen selv der havde tilvejebragt disse klæder, vove at påstå at Adam og Eva ville have været bedre stillet uden dem? Sikkert er det at vi mange steder i Bibelen kan læse at Guds tjenere bar klæder, og ofte beskrives disse.
Hertil kommer at mennesket er den eneste skabning på jorden der behøver klæder, og det af tre fornuftige grunde. For det første til beskyttelse mod vejr og vind, mod varme og kulde, mod ujævnt terræn og torne, og så videre. For det andet er det et spørgsmål om skønhed. Klæder pynter, giver en et vist mål af sikkerhed og tjener til at dække de lemmer vi blues ved, som apostelen Paulus bemærker i Første Korinterbrev 12:23. Og for det tredje er det et spørgsmål om anstændighed. Vi læser således i Åbenbaringen 16:15 at kristne skal passe på de ikke mister deres klæder så der bliver bragt skam over dem. Sandt nok tales der her om åndelige klæder, men billedet ville ikke have nogen kraft hvis det var bedre at være nøgen end at være påklædt.
Desuden råder Bibelen kristne kvinder til at klæde sig enkelt og anstændigt: „Ligeledes ønsker jeg at kvinderne skal pryde sig i ordentlige klæder, med anstændighed og efter et sundt sind.“ (1 Tim. 2:9, NW) Det ville være overdreven lettroenhed at mene, som det hævdes blandt nudister, at mænd og kvinder af denne verden har så høj en moralsk standard at tilstedeværelsen af en nøgen kvinde ikke ville få nogen til at falde i den overtrædelse Jesus nævnede i Mattæus 5:28: „Enhver der vedblivende ser på en kvinde for at begære hende, har allerede bedrevet hor med hende i sit hjerte.“ (NW)
Derfor kan ingen indviet kristen forkynder bevare sin plads i den nye verdens samfund af Jehovas vidner og samtidig være medlem af en nudistkoloni eller frekventere nudistlejre.
● Forklar venligst Amos 8:9. Skal denne profeti forstås bogstaveligt? — S. P., De forenede Stater.
Amos 8:9 lyder: „På hin dag lader jeg det ske, så lyder det fra den Herre [Jehova], at solen går ned ved middag, og jorden bliver mark ved højlys dag.“ Dette skriftsted hentyder ganske tydeligt til Harmagedon. Når Jehova Guds fjender til den tid forventer en lys og strålende tid, som ved middagstid når solen står højest på himmelen, lader Jehova Gud mørket ramme dem og udslukker deres håb. Det betyder deres undergang. Her er ikke nødvendigvis tale om bogstaveligt mørke, om end Jehova Gud uden tvivl ved hjælp af naturkræfterne vil gøre noget usædvanligt under den universelle Harmagedonkrig.