Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • w63 15/1 s. 27
  • Hvorfor frygter verden?

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Hvorfor frygter verden?
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1963
  • Lignende materiale
  • Overvind frygt
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1951
  • Hvordan vi ved at enden er nær
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1969
  • Frygt
    Indsigt i Den Hellige Skrift, bind 1 (Ab-Ko)
  • Lad dit hjerte frygte Jehova
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2001
Se mere
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1963
w63 15/1 s. 27

Hvorfor frygter verden?

DENNE verden frygter! Folk frygter de forbryderiske elementer, fra ungdomsbanderne til underverdenens mægtige forbrydersyndikater, Mafiaen for eksempel. De frygter kræft og andre sygdomme; de frygter depression og arbejdsløshed, at de skal miste deres kære, en stigende befolkningstilvækst, radioaktivt nedfald og en atomkrig.

Især frygter de forskellige regeringsoverhoveder hinanden. De er bange for en tredje verdenskrig. Et slående vidnesbyrd herom sås for nylig i De forenede Nationers bulletin Disarmament and Its Economic and Social Consequences (Afrustningen og dens økonomiske og sociale følger). Det fremgik heraf at verdens nationer på nuværende tidspunkt bruger 120 milliarder dollars om året til våben, hvilket repræsenterer mellem 8 og 9 procent af verdens samlede vareproduktionsværdi eller to tredjedele af udviklingslandenes samlede nationalindkomst. De væbnede styrker i hele verden lægger endvidere beslag på 20 millioner mand og antallet af beskæftigede i rustningsindustrien andrager 30 millioner, hvilket vil sige at i alt 50 millioner tages fra fredelige erhverv på grund af frygt.

Hvad skyldes denne frygt? Manglende kærlighed og tillid mellem folk og nationer, modstridende ideologier, menneskers selviskhed, svaghed og ufuldkommenhed. Men især skyldes den Satan Djævelen, der nu raser fordi hans tid er kort. (Åb. 12:12) Følgende ord af Jesus går nu i opfyldelse: „Der skal ske tegn i sol og måne og stjerner, og på jorden skal folkene ængstes i rådvildhed over havets og brændingens brusen. Mennesker skal dåne af rædsel og gru for det, som kommer over jorderige.“ — Luk. 21:25, 26.

Men ikke alle mennesker er grebet af denne frygt. De der er grebet af rædsel og gru er dem der ikke forstår grunden til de ulykkelige tilstande i verden, dem der er ’rådvilde’ og som ikke kan se nogen løsning på problemerne. De der har studeret Guds ord, Bibelen, og som tror på den, er ikke fyldt med frygt selv om de lever i den samme verden. På Bibelens sider har de fundet de sandheder der gør det muligt for dem at klare de problemer livet byder dem, og at se fremtiden i møde med tillid.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del