Hvis Jesus kom igen

● Ved en kirkefrokost i Lauttasaari i Finland holdt forfatterinden Eila Pennanen et foredrag over dette emne, og i slutningen af det sagde hun som refereret i præsternes tidsskrift Vartija, nr. 5-6 1962: „Hvad ville folk sige til Jesus nutildags? Kirkens organisatorer ville trække på smilebåndet og ignorere ham, farisæerne ville fordømme ham i pressen, de skriftkloge ville henvende sig til bisperådet og forlange at få ham straffet for kætteri, saddukæerne ville blot anse ham for at være en jævn og ulærd mand, og den verdslige myndighed ville bringe ham til tavshed med langt sikrere midler end en korsfæstelse. Presseomtale alene virker dræbende. Vi har god grund til at håbe at Jesus ikke kommer igen.“ Intet under at forfatterinden er kommet til dette resultat, for hvad ville Jesus sige til kristenhedens åndelige sløvhed, dens grådige materialisme, dens umoralitet og dens krige? Hvad ville han sige til at kirkernes ledende mænd slutter sig til politikerne og i høje toner berømmer De forenede Nationer i stedet for at forkynde at Guds rige er menneskehedens eneste håb?