Spørgsmål fra læserne
● Kan de jordskælv Jesus Kristus omtaler i Mattæus 24:7 muligvis være symbolske? Kan det tænkes at der hentydes til politiske rystelser som for eksempel revolutioner?
Da Jesus udtalte sin profeti om de sidste dage sagde han ifølge Mattæus 24:7: „Thi folk skal rejse sig mod folk, og rige mod rige, og der skal være hungersnød og jordskælv både her og der.“ Nogle har betragtet de her nævnte jordskælv som symbolske. De har ment at de var symboler på revolutioner og politiske omvæltninger der forårsager store vanskeligheder blandt menneskene. Men holder en sådan konklusion stik når man tager sammenhængen i Jesu profeti i betragtning? Nej, afgjort ikke, for dersom vi skulle betragte jordskælvene som billeder eller symboler på politiske revolutioner eller folkeopstande, da måtte vi nødvendigvis se på hungersnøden på samme måde, og så måtte det også være en symbolsk pest Lukas nævner i sin beretning om Jesu profeti om de sidste dage. (Luk. 21:11) Og hvad med de forudsagte krige? Var de symbolske? Det ville vi være tvunget til at sige hvis vi tillagde jordskælvene i Jesu profeti en symbolsk betydning.
De krige som den nuværende generation har oplevet, har sandelig været alt andet end symbolske. Millioner er gået i døden og andre millioner har lidt frygteligt som følge af krigens svøbe over denne generation. Bogstavelig hungersnød og nedbrydende sygdomme har hærget menneskeheden i vor tid. Hvor stort et problem er for eksempel ikke hungersnøden, især i betragtning af den kolossale befolkningstilvækst! „Rustningskapløbet og rumkapløbet kan ende med at blive problemer af udelukkende akademisk interesse,“ hævdede Norman W. Desrosier, der er professor i levnedsmiddelteknologi ved Purdue University, hvis menneskeheden ikke vinder kapløbet for at sikre „verdens sultende det allernødvendigste“. Krigene, hungersnøden og pesten er altså bogstavelige. Det samme er jordskælvene.
Under overskriften „Jorden forandrer sig“ skrev William L. Laurence i New York Times for den 6. marts 1960: „Mindst ti voldsomme jordskælv ryster jorden hvert år. Ved de mindste af dem udløses cirka tusind gange så megen energi som ved sprængningen af en atombombe af samme type som de der ødelagde Hiroshima og Nagasaki. . . . Der forekommer relativt få ødelæggende jordskælv, men små jordskælv indtræffer jævnligt. Man har anslået at der i alt finder en million rystelser sted hvert år.“ I en anden beretning hed det: „Historiske optegnelser gennem 2000 år viser at jordskælv sandsynligvis har krævet 10.000.000 menneskeliv.“ (New York Times for den 20. august 1950) Det bliver et gennemsnit af 5000 dødsofre hvert år. Imidlertid fandt 848.450 mennesker døden som følge af jordskælv i tidsrummet fra 1915 til 1949. I denne femogtrediveårs periode var gennemsnittet ikke 5000 men 24.241 pr. år! Der er ingen tvivl om at de jordskælv som nævnes i Mattæus 24:7 er bogstavelige, lige så bogstavelige som de andre enkeltheder i det sammensatte tegn på verdens ende. De er ikke symboler på regeringskriser, revolutioner eller andre rystelser i det menneskelige samfund.