Spørgsmål fra læserne

● Hvad betyder det når der i Apostlenes Gerninger 6:15 siges at Stefanus’ ansigt var „som en engels ansigt“? Blev han forvandlet ligesom Jesus blev?

Apostlenes Gerninger, kapitlerne 6 og 7, fortæller om den forsvarstale Stefanus holdt for Sanhedrinet, og i kapitel 6, vers 15, siges der: „Og alle de, som sad i rådet, stirrede på ham, og hans ansigt var, for dem at se, som en engels ansigt.“ Dette behøver ikke at betyde at Stefanus’ ansigt blev forvandlet således som Jesus blev på forklarelsens bjerg. Men der må have været noget ved Stefanus’ ansigt der virkede betagende på Sanhedrinets medlemmer. Det var naturligvis ikke usædvanligt at dommerne iagttog fangens ansigtsudtryk, for dette kunne til tider være en hjælp til at afgøre om vedkommende var skyldig eller uskyldig. Da Stefanus blev stillet for retten var det ikke med sænket hoved som en der havde gjort sig skyldig i en forbrydelse, men med et ansigt der lignede en engels, et sendebud fra Gud, en der havde tillid til at Gud var med ham. I hans ansigt kunne man ikke læse at han havde gjort sig skyldig i noget forkert. Han optrådte modigt. Hans ansigt viste at han var rolig og uanfægtet, hvad han kunne være fordi han stolede på Gud. Som Jesus havde sagt ikke lang tid før: „Min fred giver jeg jer . . . Jeres hjerte forfærdes ikke og være ikke modløst!“ — Joh. 14:27.

Bibelens beskrivelse af de engle der ved forskellige lejligheder åbenbarede sig for Jehovas tjenere, viser også at en engels udseende er ærefrygtindgydende. Stefanus, der var fyldt af hellig ånd, genspejlede således et sådant Guds sendebuds herlige udseende. Derfor syntes hans ansigtsudtryk et øjeblik at fylde hans fjendtlige dommere med ærefrygt. Men de hadske jøders indtryk skiftede fra undren til raseri da Stefanus afslørede deres skyld i mordet på „den Retfærdige“, Jesus Kristus. Da Stefanus irettesatte dem „blev de forbitrede i deres hjerter og skar tænder“. Men Stefanus der var „fuld af Helligånden stirrede . . . op imod Himmelen og så Guds herlighed og Jesus stående ved Guds højre hånd“. Styrket af dette syn kunne han stå over for disse uretfærdige dommere i tillid til at han i sandhed havde gjort Guds vilje. — Ap. G. 7:52, 54, 55.