Spørgsmål fra læserne

● Ordsprogene 11:29 (NW) siger at den der bringer udstødelse over sit hus „får vind i eje“ og at „en dåre bliver tjener for den der er viis i hjertet“. Hvad betyder disse udtryk? — I. M., U.S.A.

Ordene i Ordsprogene 11:29 var oprindelig rettet til Israel. Dette skriftsted advarer imod en dåragtig adfærd der får ulykkelige følger, idet det lyder: „Den der bringer udstødelse [eng. ostracism] over sit hus, får vind i eje; og en dåre bliver tjener for den der er viis i hjertet.“ — NW.

Det er symbolsk tale der bruges her, når der siges at „den der bringer udstødelse over sit hus får vind i eje“. Det betyder naturligvis ikke at man bogstaveligt kan tage vinden i sine hænder eller i den forstand komme til at eje den. Det der øjensynligt hentydes til, er at man prøver at tilegne sig noget uden virkeligt indhold, noget man ikke kan holde fast ved. I Prædikerens bog bruges ofte udtrykket „jag efter vind“. Prædikeren 1:14 lyder for eksempel: „Jeg så alt, hvad der sker under solen, og se, det er alt sammen tomhed og jag efter vind.“ Unyttige gerninger fører med andre ord til tomhed. Ordsprogene 11:29 gør det således klart at det ikke vil gå den mand godt som bringer udstødelse over sit hus. Han opnår intet af værdi. Det vil være som om han fik vinden i eje.

Men hvordan kan man bringe udstødelse over sit hus? Tænk på hvordan det gik Akan. Dengang israelitterne indtog Jeriko, blev alt af værdi i byen viet til Jehova, for hvem Jeriko var Kana’ans førstegrøde. Men den begærlige Akan forgreb sig på det der tilhørte Gud, idet han tilvendte sig en prægtig babylonisk kappe, to hundrede sekel sølv og en guldtunge. Senere blev Israel slået ved Aj. Det gav anledning til at der blev foretaget en undersøgelse for at finde grunden til dette nederlag. Til sidst blev Akans urette adfærd afsløret, og han gik til bekendelse. Derefter førte Josua og hele Israel Akan, hans sønner og døtre, de stjålne ting og „alt, hvad der tilhørte ham“, op i Akors dal. Josua sagde da til Akan: „Hvorfor har du bragt udstødelse over os? På denne dag skal Jehova bringe udstødelse over dig.“ „Dermed,“ siger beretningen, „gik hele Israel hen og stenede ham, hvorefter de brændte dem med ild. Således stenede de dem med sten.“ Akan bragte i sandhed udstødelse over sig selv og sit hus. — Josua, kapitel 7.

I fortidens Israel kunne familieoverhoveder der undlod at rette sig efter Jehovas retfærdige krav og bud, bringe udstødelse over deres hus. Følgerne heraf kunne til tider være lige så alvorlige som de der overgik Akan og hans husstand. Men i vor tid kan en mand der er overhoved for en kristen husstand, også blive utro. Han og andre i hans familie begår måske handlinger der resulterer i udstødelse fra den rene kristne menighed. (1 Kor. 6:9, 10) En sådan mand, der selv går imod Bibelen og som ser gennem fingre med en uret adfærd inden for sin familie, bringer i sandhed udstødelse over sit hus. Han, og muligvis andre i hans familie, bliver med rette udstødt af trofaste kristne, idet de udelukkes fra samfundet med dem når de ikke vil angre og vende om fra det onde de har gjort. — 1 Kor. 5:11-13.

Ordsprogene 11:29 siger også: „En dåre bliver tjener for den der er viis i hjertet.“ Dette viser sig ofte at være sandt. En dåre kan givetvis ikke få et stort ansvar betroet. En sådan bliver ofte tjener for den der bruger en bedre dømmekraft end han. En dårlig organisering af hans personlige forhold bringer ham måske på en eller anden måde i gæld til andre. Som følge af at et sådant uforstandigt menneske mangler praktisk visdom, sker det let at det bliver „tjener for den der er viis i hjertet“.

Ordene i Ordsprogene 11:29 understreger derfor over for sande kristne nødvendigheden af at bruge god dømmekraft og at handle med praktisk visdom i alle forhold. Dette ordsprog skulle også gøre dem vågne over for vigtigheden af at undgå en uret adfærd som kunne bevirke at de blev udstødt af trofaste kristne og af Jehova.

● Det siges at det såkaldte shekina-lys fandtes i Israels tabernakel og senere i det tempel Salomon byggede. Hvad var shekina-lyset? — A. G., U.S.A.

Det hebraiske ord shekina betyder „det der bor“ eller „bolig“. Selv om dette udtryk ikke forekommer i Bibelen, findes det i targumerne, de aramaiske omskrivninger af De hebraiske Skrifter. Ordet shekina bruges i targumerne i de bibelske passager der omtaler at Gud boede midt iblandt sit udvalgte folk. (For eksempel 2 Mos. 25:8; 29:45, 46; 4 Mos. 5:3; 35:34) I targumerne gengives det hebraiske ord „bo“ eller „hvile“ ved „lad shekina hvile“. — Se targumerne til Esajas 48:11; 63:17; 64:2, 5.

Shekina-lyset skinnede i det allerhelligste både i tabernaklet og i Salomons tempel. I dette inderste rum fandtes pagtens eller vidnesbyrdets hellige ark, på hvis låg eller dække der stod to keruber af guld. Om denne ark sagde Gud til Moses: „Og sonedækket skal du lægge over arken, men i arken skal du lægge vidnesbyrdet, som jeg vil give dig. Der vil jeg mødes med dig, og fra sonedækket, fra pladsen mellem de to keruber på vidnesbyrdets ark, vil jeg meddele dig alle de bud, jeg har givet dig til israelitterne.“ (2 Mos. 25:21, 22) Men hvordan kunne Jehova mødes der med Moses? En passende måde ville være ved hjælp af et mirakuløst lys. Ypperstepræsten ville ligeledes have brug for lys når han på forsoningsdagen befandt sig i det allerhelligste. — 3 Mos. 16:11-16.

Shekina-lyset i tabernaklet og i Salomons tempel var et sådant overnaturligt lys eller skær. Det skinnede mellem de to guldkeruber på arkens sonedække. Hvor højt op det strakte sig mellem keruberne eller hvor højt oppefra det kom, ved man ikke. Shekina-lyset var imidlertid den eneste lyskilde i det allerhelligste.

Men hvad symboliserede shekina-lyset da? Denne stråleglans i det allerhelligste symboliserede eller repræsenterede Guds nærværelse. Jehova selv kunne naturligvis ikke rummes i noget bogstaveligt tabernakel eller tempel. (2 Krøn. 6:18; Ap. G. 17:24) Men dette underfulde lys var for israelitterne et tegn på at Jehovas gunst hvilede over dem.

Ifølge den jødiske Mishna var shekina-lyset en af de ting der manglede i det tempel som statholderen Zerubbabel byggede. — Joma, 21, 2.