Spørgsmål fra læserne
● Bibelen siger at Moses blev 120 år gammel. Hvordan kunne han da i Salme 90:10 sige at menneskets levetid kun er 70 eller 80 år? — J. W., England.
Overskriften til Salme 90 lyder: „En bøn af den Guds mand Moses.“ Jødiske forfattere af Talmud og mange forskere er enige om at tillægge Moses denne salme. For eksempel har Franz Delitzsch, der var professor ved Leipzigs universitet, sagt: „Der findes næppe et litterært oldtidsmonument der som denne salme så ypperligt bekræfter traditionens vidnesbyrd om dets oprindelse. Ikke alene med hensyn til indholdet men også med hensyn til den litterære form hører den helt igennem Moses til.“
I Salme 90 skrev Moses: „Vore livsdage er halvfjerdsindstyve år, og kommer det højt, da firsindstyve. Deres herlighed er møje og slid, thi hastigt går det, vi flyver af sted.“ (Sl. 90:10) Mange har spekuleret på hvordan Moses kunne skrive det eftersom han selv blev langt ældre. Som der står i Femte Mosebog 34:7: „Moses var 120 år, da han døde; hans øje var ikke sløvet og hans livskraft ikke svundet.“
Disse udtalelser skulle ikke frembyde noget større problem. Selv om vi ikke ved hvor gammel Moses var da han skrev salmen, vidste han åbenbart på grundlag af sine iagttagelser at halvfjerds år udgjorde en fuld levetid, og at firs år var ud over det normale. Vi ved at de fleste af de voksne israelitter i den generation der drog ud af Ægypten ikke havde et usædvanlig langt liv, for de der var over tyve år på det tidspunkt da udvandringen fandt sted, var døde før den fyrretyve års ørkenvandring var til ende.
Det er rigtigt at der var undtagelser, som for eksempel Moses (120), Aron (123), Josua (110) og Kaleb (over 85). Disse undtagelser ændrer dog intet ved den generelle alder der opgives i Salme 90:10. Husk på at Gud direkte udtalte at Josua og Kaleb skulle få lov til at overleve deres generation og komme ind i det forjættede land. Da Kaleb var femogfirs år henledte han opmærksomheden på sin alder og sine kræfter som noget der var temmelig usædvanligt. — 4 Mos. 14:30; 33:39; Jos. 14:10, 11; 24:29.
Nu og da hører vi i pressen om nogle der er blevet 100 år gamle eller mere. Der findes også visse befolkningsgrupper, for eksempel i Kaukasus, som er kendt for deres lange levetid, der øjensynlig skyldes arvemæssige faktorer og deres levevis. Den opmærksomhed som disse tilfælde vækker, understreger at de er undtagelser. Det står stadig fast at gennemsnitslevealderen i mange lande i dag ligger sidst i tresserne eller først i halvfjerdserne, i nærheden af det tal som nævnes i Salme 90:10.
Med hensyn til levetiden mener mange at den moderne videnskab har forlænget menneskets levetid betydeligt. Det har den også i en vis forstand. Ved at formindske børnedødeligheden er gennemsnitslevealderen blevet forlænget. I England lå den omkring år 1850 på lidt under fyrre år for mænd, og i 1947 var den steget til tres år. Men for en voksen er den forventede levealder forblevet omtrent den samme. For eksempel kunne i 1850 i De forenede Stater en fyrreårig mand forvente at blive syvogtres år gammel. I 1962, efter alle lægevidenskabens fremskridt, var den forventede levealder for en mand på fyrre år 71,7 år, en forøgelse på kun 4,7 år siden 1850.
Selv om der gives undtagelser, som for eksempel Moses selv, er den inspirerede udtalelse „vore livsdage er halvfjerdsindstyveår“, lige så sand i dag som den var på Moses’ tid.
● Sagde Jesus at apostelen Peter skulle tilgive syvoghalvfjerds (77) gange, eller halvfjerds gange syv gange (490)? — A. L., U.S.A.
Dette spørgsmål stilles på grundlag af det der siges i Mattæus 18:21, 22. I New World Translation lyder disse vers således: „Så kom Peter hen og sagde til ham: ’Herre, hvor mange gange skal jeg tilgive min broder når han synder imod mig? Indtil syv gange?’ Jesus sagde til ham: ’Jeg siger dig: Ikke indtil syv gange, men: Indtil syvoghalvfjerds gange.’“
Som det fremgår af denne nutidige og omhyggelige oversættelse siger Jesus at Peter skal tilgive syvoghalvfjerds (77) gange, og der er gode grunde til at gengive versene på denne måde. Dog er det ikke nødvendigt at være dogmatisk med hensyn til Jesu svar. En kendt professor i græsk, A. T. Robertson, har sagt: „Det er ikke helt klart om dette udtryk betyder syvoghalvfjerds eller, som den [amerikanske] reviderede oversættelse gengiver det, (490 gange).“
Vi forstår problemet bedre når vi lægger mærke til ordlyden af Jesu svar i de græske manuskripter. Kristi svar lød hebdomekontakis hepta, som ordret gengivet betyder „halvfjerds gange syv“. Vanskeligheden ligger i suffikset (endetillægget) kis som er føjet til ordet for halvfjerds, hebdomekonta. På græsk bruges dette suffiks på to måder. Det kan betyde „gange“, det vil sige „multipliceret med“. ’Syv gange syv’ (7×7) ville altså hedde heptakis hepta. Men kis kan også bruges som et suffiks i betydningen „gange“ lig med forekomster eller tilfælde: For eksempel: ’Hvor mange gange faldt drengen?’ ’Han faldt syv gange (heptakis).’ Vanskeligheden består altså i om Jesu svar, „halvfjerds gange syv“, skal forstås som ’halvfjerds gange (multipliceret med) syv’ eller ’halvfjerds og syv gange (forekomster, tilfælde)’.
En af grundene til at New World Translation foretrækker den sidstnævnte gengivelse er den form Peters spørgsmål har. Han brugte ikke ordet posas, der betyder ’hvor mange?’, men han brugte ordet posakis — ’hvor mange gange?’ Derefter fortsatte han: ’Indtil heptakis?’ det vil sige: ’Indtil syv gange?’ Man ville logisk forvente at Jesus ville svare i overensstemmelse med Peters måde at udtrykke sig på. Han ville svare: ’Indtil syvoghalvfjerds gange.’
Gengivelsen „syvoghalvfjerds gange“ støttes yderligere af det der siges i Første Mosebog 4:24. Jehova havde udtalt at Kain ville blive hævnet syvfold eller syv gange hvis nogen gjorde ham fortræd. (1 Mos. 4:15) Senere sagde en af Kains efterkommere, Lemek, pralende: „Blev Kain hævnet syvfold, så hævnes Lemek syvoghalvfjerdsindstyve gange [halvfjerds gange og syv, NW]!“ (1 Mos. 4:24) Den hebraiske tekst udtrykker sig præcist idet den siger 70 gange og 7, eller 77 gange. Men hvordan ville det hedde på græsk? Den græske Septuaginta gengiver det med hebdomekontakis hepta. Da det netop er dette udtryk der findes i Mattæus 18:22, tyder det på at Jesu svar til Peter bør gengives med „syvoghalvfjerds gange“.
Det kan tilføjes at Kristus højst sandsynligt havde Lemeks trussel i tanke. Jesu ord ville da stå som en ypperlig kontrast hertil. I stedet for pralende at true med hævn syvoghalvfjerds gange, skulle den kristne gøre det modsatte, tilgive syvoghalvfjerds gange. Jesus understregede at vi ikke bør tøve med at tilgive, men være ædelmodige og rede til at tilgive. Han sagde ved en tidligere lejlighed: „Salige [lykkelige] er de barmhjertige, thi dem skal der vises barmhjertighed.“ — Matt. 5:7.