Udholdenhed på Cuba
● Forkyndelsen af ’den gode nyhed’ på Cuba fortsætter trods modstand. En broder skriver således: „Skønt modstanden øges og Djævelens håndlangere prøver at gøre os tavse og lægge enhver tænkelig hindring i vejen for os, fortsætter vi ved Jehovas ufortjente godhed med at give ham den ære og pris som tilkommer ham, idet vi tilskynder andre til at søge hans ledelse og beskyttelse. Skønt mange af vennerne er blevet idømt fængsel fra seks måneder op til ti år — nogle for at have forkyndt den gode nyhed om Guds rige, andre for neutralitetsspørgsmålets skyld — fortsætter arbejdet stadig. Nogle er endog blevet arresteret for at have overværet møder i rigssale som ikke har været officielt lukket. Trods alt dette møder brødrene fortsat op for at studere Guds ord og udføre det arbejde Jesus påbød skulle udføres, og takket være Jehovas velsignelse over arbejdet, bliver der stadig flere forkyndere.“