Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • w70 1/11 s. 503-504
  • Spørgsmål fra læserne

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Spørgsmål fra læserne
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1970
  • Lignende materiale
  • Immanuel
    Indsigt i Den Hellige Skrift, bind 1 (Ab-Ko)
  • En fødsel der bringer løfte om sikkerhed i hele verden
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1987
  • Hvad betyder et navn?
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2009
  • Hvordan man tyder tegnene og underne
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1959
Se mere
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1970
w70 1/11 s. 503-504

Spørgsmål fra læserne

● Hvordan skal vi forstå Esajas 7:14, som apostelen Mattæus anvendte på Jesus? Jesus blev jo ikke kaldt „Immanuel“, vel? — J. G., U.S.A.

Da apostelen Mattæus anvendte Esajas 7:14 på Jesus skrev han: „Alt dette skete, for at det skulle gå i opfyldelse, som Herren talte ved profeten, der siger: ’Se, jomfruen skal blive frugtsommelig og føde en søn, og man skal give ham navnet Immanuel!’ (det betyder: Gud med os).“ — Matt. 1:22, 23.

Det er rigtigt at Jesus ikke blev kaldt „Immanuel“, men det vil dog ikke sige at han ikke opfyldte dette skriftsted. Hensigten med det var at det skulle oplyse om hans mission snarere end give ham et navn rent bogstaveligt. Det kan illustreres med en anden af Esajas’ profetier, den der findes i kapitel 9, vers 6 og 7: „Et barn er født os, en søn er os givet, på hans skulder skal herredømmet hvile; og hans navn skal være: Underfuld-Rådgiver, Vældig-Gud, Evigheds-Fader, Fredsfyrste. Stort bliver herredømmet, endeløs freden over Davids trone og over hans rige, at det må grundes og fæstnes ved ret og retfærd fra nu og til evig tid.“

Der er ingen tvivl om at denne profeti gælder Jesus Kristus, Guds søn og også Davids søn. Dog læser vi intetsteds om at nogen af Jesu apostle eller disciple kaldte ham med disse navne. Ikke desto mindre var han „Underfuld-Rådgiver“ da han var her på jorden, og det vil han være i endnu højere grad i den kommende tingenes ordning når han giver hele menneskeheden råd og vejledning om hvordan man opnår evigt liv. Fra han blev skabt kunne betegnelsen „Vældig-Gud“ anvendes om ham, og den har passet særdeles godt på ham siden han opstod fra de døde og fik overdraget al magt i himmelen og på jorden, og især da han steg til himmelen og blev [Guds] herligheds afglans og „hans væsens udtrykte billede“. (Hebr. 1:3; Matt. 28:18) Da han endvidere vil skænke evigt liv til alle lydige mennesker på grundlag af sit genløsningsoffer, kan han også passende kaldes „Evigheds-Fader“. Og eftersom han ved sit rige vil indføre evig fred blandt alle mennesker på hele jorden, ja i hele universet, kan han også med rette kaldes „Fredsfyrste“.

Det forholder sig på samme måde med Esajas 7:14, der fortæller at „jomfruen bliver frugtsommelig og føder en søn, og hun kalder ham Immanuel“. At vægten skal lægges på den mission eller opgave Jesus får betroet, fremgår af at Mattæus også fortæller os hvad navnet Immanuel betyder, nemlig: „Gud med os“.

Det er i høj grad på sin plads at Jesus Kristus som Jehova Guds fornemste repræsentant her på jorden bærer titlen „Gud med os“. Det forstår vi i særdeleshed når vi tænker på hvad Jesus svarede på Filips anmodning: „Herre! vis os Faderen, og det er os nok.“ Jesus sagde da til Filip: „Så lang en tid har jeg været hos jer, og du har ikke lært mig at kende, Filip? Den, som har set mig, har set Faderen; hvordan kan du så sige: ’Vis os Faderen?’ Tror du ikke, at jeg er i Faderen [i samhørighed med Faderen, NW], og Faderen er i mig [i samhørighed med mig, NW]?“ — Joh. 14:8-10.

I betragtning heraf kan vi se at det er med rette at Jesus i profetien blev betegnet ikke blot som „Underfuld-Rådgiver, Vældig-Gud, Evigheds-Fader, Fredsfyrste“, men også som „Immanuel“, der betyder „Gud med os“, selv om han vel at mærke ikke egentlig blev kaldt med disse navne da han var her på jorden.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del