En Gud der står os bi
GUD, vor Skaber og livets kilde, ved bedre end nogen anden hvor værdifuldt livet er. Det var kærligt af ham at skabe andre som også kunne glæde sig over livet. Det er hans ønske at vi ikke blot skal leve nogle få korte år, men evigt. Med det for øje står han alle mennesker bi, men især dem der oprigtigt ser hen til ham og følger hans ord. „Jeg er loyal,“ siger Jehova, og de der trofast tjener ham og som har set hvordan han har taget sig af menneskene, erklærer: „Du alene er loyal.“ — Jer. 3:12, NW; Åb. 15:4, NW.
Apostelen Paulus skriver følgende om graden af den loyalitet Gud har vist menneskene: „Der er jo næppe nogen, som vil dø for en retfærdig; kun for sin velgører kunne en måske få sig til at gå i døden; men Gud viser sin kærlighed mod os ved, at Kristus døde for os, medens vi endnu var syndere.“ (Rom. 5:7, 8) Så selv under de værste omstændigheder vil han stå dem bi som tager imod hans kærlighed. Han giver dem dette opmuntrende løfte: „Jeg vil aldrig slippe dig og aldrig forlade dig.“ — Hebr. 13:5; Sl. 94:14.
Apostelen Paulus værdsatte Guds loyalitet, og til en forsamling i Athen sagde han at ’Gud ikke er langt fra en eneste af os’. (Ap. G. 17:27) Paulus var selv højt elsket af Gud fordi han ikke alene viste tro på den ordning Gud har truffet for at menneskene kan opnå livet, men også gjorde alt hvad han kunne for at hjælpe andre til at vinde livet. I denne gerning måtte Paulus gennemgå langt større prøvelser end de fleste i dag har været ude for. Til menigheden i Korint berettede han om disse prøvelser, der indbefattede fængsling, piskning, stening, skibbrud, sult, kulde, og stadig fare fra fjender. Men han sagde: „Herren har friet mig ud af dem alle.“ — 2 Tim. 3:11; 4:16, 17; 2 Kor. 11:23-27.
Vi må huske at selv om vi ønsker at leve så længe som muligt, er det afgørende ikke om vi lever eller dør under den nuværende tingenes ordning. Men det der virkelig betyder noget er at vi bevarer vor integritet over for Gud, for han kræver loyalitet af dem der har lært hans loyalitet at kende. Gør vi det kan vi have absolut tillid til at Jehova og hans loyale søn Jesus Kristus vil stå os bi når vi kommer ud for sygdom, problemer i familien, mismod, pres og bekymringer, ja selv under de sværeste forfølgelser.
Jehova stod ved den trofaste Jobs side under hans frygtelige sygdom. Om ham siger den kristne skribent Jakob: „I har hørt om Jobs udholdenhed og set, hvordan Herren lod det ende; thi Herren er nåderig og barmhjertig.“ (Jak. 5:11) Fjender forsøgte at slå profeten Jeremias ihjel, men som Jeremias selv siger ’var Jehova med ham som en vældig helt’. (Jer. 20:11; 1:8) Elias blev jaget af den onde kong Akab og hans hustru Jesabel, men Gud sørgede for at Elias havde rigeligt med mad, som ravnene bragte ham og som en gæstfri kvinde der blev hjulpet af Jehova, gav ham. — 1 Kong. 17:2-16.
I vor tid er der også mange beretninger om hvordan Gud loyalt har støttet dem der tjener ham under prøvelser, modstand og forfølgelse. Salmistens ord har vist sig at være sande: „Om end han snubler, falder han ikke, thi [Jehova] støtter hans hånd. Ung har jeg været, og nu er jeg gammel, men aldrig så jeg en retfærdig forladt eller hans afkom tigge sit brød.“ (Sl. 37:24, 25) Om sig selv og sine trosfæller skrev apostelen: „På alle måder er vi hårdt trængte, men ikke indestængte, tvivlrådige, men ikke fortvivlede, forfulgte, men ikke forladte, slået til jorden, men ikke slået ihjel.“ (2 Kor. 4:8, 9) Nogle har ganske vist måttet lide døden (ligesom Paulus selv gjorde) under forfølgelser og trængsler, men de fik støtte til at bevare deres integritet over for Gud og kunne nære forvisning om en opstandelse. — Matt. 10:28.
Værdsætter du den loyalitet Jehova Gud og hans søn har vist ved at sørge for at vi kan opnå livet? Er du selv loyal? Hvis du er ægtemand, står du da altid loyalt ved din hustrus side, idet du taler godt om hende og er parat til at hjælpe og trøste hende når hun er nedtrykt? (Kol. 3:19) Hvis du er en gift kvinde, står du da ligeledes altid ved din mands side, idet du taler godt om ham, ærer ham og respekterer hans ledelse og sørger for ikke at røbe fortrolige familieanliggender for andre? — Ordsp. 31:26; Kol. 3:18.
Viser I som har familie kærlighed til alle i jeres familie, også til de syge eller ældre, som måske kunne føles som en byrde? Somme tider ser man for eksempel at et ældre medlem af en familie lider af senilitet. Denne tilstand kan bevirke at vedkommende begynder at anklage andre for at stjæle hans eller hendes ejendele, ja måske endda vender sig imod dem der står vedkommende nærmest, og i det hele taget er vanskelig at have med at gøre. Dette er en prøve på familiemedlemmernes loyalitet. Vil de glemme den kærlighed som vedkommende, måske en fader eller moder, har vist i de år der er gået? En sådan situation kan være en prøvelse, men et lægevidenskabeligt værk siger om dem der lider af denne sygdom: „Familiens medlemmer må lære at forstå at patientens opførsel ikke bevidst tilsigter at vække deres vrede.“ Ville du huske dette og loyalt stå ved den syges side? En neurolog har skrevet til et af Jehovas vidner hvis mand led af tidligt indtrådt alderdomssløvsind: „Jeg må sige at De er et sjældent fint menneske. Det er et usædvanligt offer De bringer ved at passe Deres mand som er fuldstændig hjælpeløs. Mange ville for længe siden have ladet deres uansvarlige slægtning komme på en institution.“
Står vi som kristne ved vore kristne brødres side? Hvad gør vi når en er syg? eller trænger til materiel hjælp? eller har behov for opmuntring? Og står vi ved vore brødres side ved møder og sammenkomster hvor Guds ord drøftes? Kæmper vi „side om side med én sjæl for troen på den gode nyhed?“ (Fil. 1:27, NW; Matt. 25:34-36; 1 Tess. 5:14) Viser vi kærlighed og gæstfrihed mod dem der ikke har samme tro som vi? (Luk. 10:30-37) Hvis vi viser andre en sådan loyalitet og kærlighed, kan vi ligesom Paulus sige at vi er vis på at „hverken død eller liv eller engle eller åndemagter . . . eller kræfter . . . eller nogen anden skabning vil kunne skille os fra Guds kærlighed i Kristus Jesus, vor Herre“. — Rom. 8:38, 39.