Når man kalder Jesus „Gud“

● At det kan medføre problemer at kalde Jesus „Gud“ indrømmes af mange teologer. Således skriver H. W. Montefiore i bogen Soundings — Essays Concerning Christian Understanding: „Jesus vidste om sig selv at han var søn af sin himmelske Fader: han betegnede sig selv som Herre og som Menneskesønnen. Derimod betegnede han ikke sig selv som Gud.“ Og The Christian Century for 19. maj 1971 sagde om den katolske teolog Karl Rahner at han „er villig til at omtale Jesus som ’Herre og Frelser’ men afstår fra at kalde ham Gud“.

I en forelæsning som teologiprofessor G. H. Boobyer holdt i 1968 om netop dette emne, spurgte han: „Kan man, som mange nytestamentlige lærde stadig synes at gøre, forene det standpunkt at et kritisk studium af evangelierne åbenbarer en Jesus der ikke ved af at han er Gud og ikke gør krav på at være Gud, med det standpunkt at den nikænske kristologi, der erklærer at han er ’sand Gud af sand Gud’, er en korrekt formulering af Det nye Testamentes vidnesbyrd? Jeg vil i det mindste antyde at dette problem nu er ved at blive tilstrækkelig alvorligt til i sig selv at danne grundlag for en ’omvurdering af Kirkens tro på Kristus lige op til vor tid’, hvilket . . . A. Grillmeier omtaler som yderst vigtigt.“ — Fil. 4:7.

Med andre ord: de indrømmer at treenighedslæren vakler i sin grundvold.