Hvem trænger ikke til trøst?
Før eller siden kommer vi alle ud for at trænge til trøst og opmuntring, eftersom der er så mange ting i livet der bringer sorg.
Forældre arbejder måske hårdt og søger at gøre det bedste for deres børn, og når deres sønner og døtre vokser op, bliver de måske alligevel oprørske og volder deres fader og moder mange sorger og bekymringer.
En mand bliver måske genstand for nedsættende omtale eller uretfærdighed på sin arbejdsplads. Selv om han er ærlig og flittig bliver han ikke forfremmet fordi hans samvittighed forbyder ham at deltage i politik. Inkompetente kolleger vil måske oven i købet fortælle ham hvordan han skal udføre sit arbejde. Manden kan ligefrem grue for at gå på arbejde, da han synes det er svært at tage de mange irritationsmomenter.
Et ellers meget virksomt menneske bliver måske slået ud på grund af en svækkende sygdom eller en ulykke der har medført invaliditet. Vedkommende kan ikke mere foretage sig alt det der førhen gjorde ham så glad og tilfreds. Han må måske tage stærke piller for at holde smerterne nede.
Og hvem af os har ikke erfaret sorgen over en nær vens eller slægtnings død? Vi har måske følt os aldeles hjælpeløse, alene og deprimerede.
Hvor kan vi hente trøst i sådanne tilfælde? Ville det ikke være en hjælp dersom vi et eller andet sted kunne få at vide hvordan andre har klaret lignende problemer og hvad der har holdt dem oppe mens det var værst? Det er netop hvad Bibelen kan fortælle os. Den indeholder en åben og ærlig beretning om hvad der overgik nogle mennesker i fortiden og hvordan de kom igennem deres prøvelser uden at blive bitre.
Vi læser om kong David, hvis søn Amnon gjorde sig skyldig i voldtægt og blodskam, og hvis søn Absalom begik mord og stiftede en sammensværgelse for at tilrane sig tronen. Desuden oplevede David at blive fordømt på det kraftigste af sin ældste broder, og han måtte leve som fredløs i adskillige år mens han blev jaget som et dyr af den skinsyge kong Saul. David var også gang på gang offer for bagvaskelse, hans betroede rådgiver forrådte ham, og han blev syg og svag.
Den vise kong Salomon sagde om livets hårde realiteter: „Atter så jeg under solen, at hurtigløberen ikke er herre over løbet eller heltene over kampen, ej heller de vise over brødet, ej heller de kløgtige over rigdom, ej heller de kloge over yndest, men alle er de bundne af tid og tilfælde.“ „Trælle så jeg højt til hest og høvdinger til fods som trælle.“ — Præd. 9:11; 10:7.
De mænd og kvinder der nævnes i Bibelen, havde naturligvis ikke alle de samme problemer at kæmpe med. Men lige siden Kain slog sin broder Abel ihjel, har mennesker kendt til at miste en de holdt af. Abraham græd over sin elskede hustru Saras død. (1 Mos. 23:2) Da Jakob døde, „kastede Josef sig over sin faders ansigt, græd og kyssede ham“. (1 Mos. 50:1) David begræd sin ven Jonatans død og sagde: „Jeg sørger over dig, Jonatan, broder, du var mig såre kær; underfuld var mig din kærlighed, mere end kvinders kærlighed.“ — 2 Sam. 1:26.
Trods bitre erfaringer og modgang lod David, No’omi, Hanna, Abraham, Josef og mange andre der nævnes i Bibelen, sig dog ikke overvælde af deres bedrøvelse. Deres tillid til Gud holdt dem oppe.