En godkendt stilling ind for Jehova

At man én gang har modtaget Guds gunst, er ikke i sig selv en garanti for at man fortsætter som en godkendt tjener for Jehova. Israelitterne blev for eksempel udfriet fra trældommen i Ægypten og ført ind i Kana’ans land. Men det at de nu var Guds udvalgte folk, sikrede dem ikke et uforanderligt forhold til den Højeste. Da de senere vendte sig til afgudsdyrkelse og på andre måder lod hånt om Jehovas lov, havde det ikke længere nogen betydning at de var blevet udvalgt af Jehova på grund af deres trofaste forfædre. Gennem sin profet Amos udtalte den Almægtige: „Er I mig ej som Ætiopiens børn, israelitter, lyder det fra [Jehova]; har jeg ikke ført Israel op fra Ægyptens land, filisterne fra Kaftor, Aram fra Kir?“ — Amos 9:7.

Israelitterne har måske været stolte af at de var blevet udvalgt af Gud. Men på grund af deres troløshed var de ikke bedre stillet over for Jehova end ætioperne. Deres omskærelse havde i virkeligheden ingen værdi. Flere hundrede år senere understregede apostelen Paulus det samme idet han sagde: „Omskærelse er jo kun til gavn hvis du handler efter loven; men hvis du er lovovertræder, er din omskærelse blevet til ikke-omskærelse.“ — Rom. 2:25.

På samme måde var dét at israelitterne var blevet ført ud af Ægypten, ikke automatisk en forsikring om at de vedblivende ville stå sig godt med Jehova Gud. Da de var blevet troløse, var deres forfædres forunderlige udfrielse fra Ægypten lige så lidt en garanti for Guds fortsatte gunst, som det at filisterne og aramæerne nu boede i andre områder end de oprindelige.

Dette understreger kraftigt at en godkendt stilling ind for Gud ikke afhænger af national, kulturel eller familiemæssig baggrund. Den enkelte må selv gøre Jehova Guds vilje.