Uduelige læger
PÅ profeten Jeremias’ tid var der et moralsk forfald i Jerusalem og Judas land. Præsterne og de falske profeter gjorde blot problemet værre. Guds ord ved profeten Jeremias lød: „Fra små til store søger hver eneste vinding, de farer alle med løgn fra profet til præst. De læger mit folks brøst som den simpleste sag, idet de siger: ’Fred, fred!’ skønt der ikke er fred.“ — Jer. 6:13, 14.
Alle var korrupte — fra den mindste til den største. Folk bekymrede sig kun om deres eget, ikke om andres. De gjorde hvad der tjente deres egne interesser bedst. De der skulle have undervist folket var uærlige. Som læger der kun foretager en overfladisk undersøgelse og derfor ordinerer den forkerte medicin, regnede præsterne frafaldet blandt israelitterne for intet. De hævdede at alt stod godt til, at der var ’fred’, skønt nationen var alvorligt syg moralsk set. Ja, de søgte at ’læge israelitternes brøst som den simpleste sag’.