Spørgsmål fra læserne
● Før jeg begyndte at studere Bibelen blev jeg skilt fra min kone, ikke på grund af umoralitet men fordi vi ikke kunne sammen. Nu er jeg blevet kristen. Er jeg bibelsk fri til at gifte mig igen?
Om man i denne situation er bibelsk fri til at gifte sig igen, afhænger af om ægteskabet er ophørt i Guds øjne.
Dit ægteskab blev juridisk opløst før du blev kristen, måske af en juridisk gyldig grund som for eksempel gemytternes uoverensstemmelse. Dermed blev ægteskabet bragt til ophør, set med myndighedernes øjne. Men nu tænker du altså på om den universelle Lovgiver stadig betragter dig og din tidligere kone som „ét kød“. — 1 Mos. 2:22-24.
Jesus sagde noget der hjælper os her. Efter at have indrømmet at israelitterne kunne opnå skilsmisse af forskellige grunde, tilføjede han: „Enhver som skiller sig fra sin hustru af anden grund end utugt [græsk: porneia] og gifter sig med en anden, begår ægteskabsbrud.“ (Matt. 19:9; 5:32) Det eneste bibelske grundlag for en skilsmisse der giver én frihed til at indgå nyt ægteskab, er altså „utugt“ eller porneia, hvilket indbefatter ægteskabsbrud og andre former for grov kønslig umoralitet.
Hvis din kone havde gjort sig skyldig i ægteskabsbrud, ville du altså have haft et bibelsk grundlag for skilsmisse. Hvis du derefter havde ladet dig skille på grund af utroskab eller af en anden sandfærdig og juridisk acceptabel grund, ville I ikke længere have været „ét kød“. Også i det omvendte tilfælde — hvis det var dig der havde begået ægteskabsbrud og din kone havde nægtet at tilgive dig og havde fået skilsmisse — ville I begge have været bibelsk frie.
Nu siger du imidlertid at der ikke var tale om umoralitet før skilsmissen. Er der da, i betragtning af Jesu ord, nogen grund til at tro at skilsmissen automatisk har opløst ægteskabet i Guds øjne? Når man bliver kristen kan man ganske vist bede Gud om tilgivelse for de synder man tidligere har begået, men det betyder ikke at alle tidligere forpligtelser bliver ophævet. (1 Joh. 1:7; 1 Kor. 6:9-11) Lad os tage et eksempel: Du har måske lånt nogle penge af en ven og er gået ind på at betale lånet tilbage i regelmæssige afdrag. Så bliver du kristen. Bliver din gæld derved annulleret? Nej. Når du lærer hvordan Gud ser på betaling af gæld, vil du sandsynligvis endda føle dig endnu mere forpligtet til at betale lånet tilbage. (Sl. 37:21; 15:4; 112:5) Det samme kan gælde et ægteskab. Da du og din tidligere kone giftede jer, begyndte Gud at betragte jer som „ét kød“. Spørgsmålet er derfor: Er der noget grundlag for at mene at Gud er ophørt med at betragte jer på denne måde?
Det kunne der være. Der kan være sket noget siden skilsmissen som kan have opløst ægteskabet i Guds øjne. Det forstår vi når vi betragter sagen i lyset af Jesu ord i Mattæus 19:9. Selv om du ikke var skyldig i umoralitet før skilsmissen, kan ægteskabet betragtes som ophørt hvis du siden skilsmissen har begået „utugt“ i bibelsk forstand. Din kone har forladt dig, og der er siden opstået en bibelsk grund til at I ikke længere er „ét kød“. Det samme vil gælde hvis det er din kone der siden skilsmissen har begået „utugt“. Som Jesus gav udtryk for, kan ægteskabet i den situation betragtes som ophørt i Guds øjne, for der er opnået skilsmisse, og nu har du, den uskyldige ægtefælle, fået fastslået at hun har gjort sig skyldig i umoralitet.
Det afgørende for om Gud i det nævnte tilfælde stadig betragter dig og din tidligere kone som „ét kød“, er altså hvad der er sket eller ikke sket siden skilsmissen.
Hvad nu hvis du kommer til det resultat at du i Guds øjne ikke er bibelsk fri til at indgå nyt ægteskab? Hvad kan du da gøre? En mulighed vil være at fortælle din tidligere ægtefælle om de bibelske sandheder du har lært at kende. Måske kan du hjælpe hende til at se at Bibelen kan forandre menneskers personlighed og bringe harmoni og glæde mellem personer der tidligere havde svært ved at finde ud af det med hinanden. Hvis I finder sammen igen, vil det dog være rigtigt at I gifter jer lovformeligt, sådan at forholdet kan være ærefuldt i alles øjne. — Hebr. 13:4.
Hvis hun ikke i øjeblikket er indstillet på nogen forsoning, må du fortsætte med at leve et moralsk rent liv, som du uden tvivl hidtil har gjort. (Jak. 3:17; 1 Tess. 4:3-5) Apostelen Paulus forklarede at de der lever uden ægtefælle har mulighed for at bruge deres tid og deres frihed på en god måde i den sande tilbedelse.a (1 Kor. 7:29-35) Ved til stadighed at komme i den kristne menighed og at være travlt optaget af at forkynde Guds ord og undervise andre ud fra Bibelen, vil du opnå stor tilfredshed og mange velsignelser.
● Taler Andet Johannesbrev, vers 7, om Jesu første komme eller hans andet komme?
I Andet Johannesbrev, vers 7, står der: „Mange bedragere er nemlig gået ud i verden, de der ikke bekender Jesus Kristus som kommet i kødet. Dette er bedrageren og antikrist.“
Spørgsmålet om der sigtes til Jesu første komme eller hans andet komme, opstår på grund af formen af det græske ord for ’komme’. Johannes benyttede her nutids tillægsmåde, der mere ordret kunne gengives med en tidløs form på dansk, som for eksempel Kalkar gør det i sin oversættelse: „Thi mange Forførere ere komne ind i Verden, som ikke bekjende Jesus Christus som kommende i Kjødet; denne er Forføreren og Antichristen.“
Nogle mener derfor at der er tale om Jesu Kristi andet komme, som de forstår skal finde sted i kødet. Dette gælder for eksempel The Companion Bible, der giver følgende kommentar: „Bogstaveligt: Jesus Kristus kommende i kødet. . . . Dette sigter til hans andet komme.“
Langt de fleste bibeloversættelser er dog enige om at apostelen Johannes her talte om Jesu Kristi første komme. Den autoriserede danske oversættelse af 1948 siger for eksempel: „De bekender ikke, at Jesus er Kristus, kommen i kødet.“ Peter Schindlers oversættelse lyder: „Jesus Kristus er blevet Menneske.“ Og Seidelins oversættelse har denne ordlyd: „Jesus Kristus er kommet til Verden som et menneske af kød og blod.“
I sit første brev talte Johannes også om Jesu ’komme’, men her benyttede han fortids tillægsmåde, der er gengivet ordret på denne måde: „I kender den inspirerede udtalelse fra Gud på dette: Enhver inspireret udtalelse der bekender Jesus Kristus som kommet i kødet, er af Gud.“ (1 Joh. 4:2) Johannes sagde her at Jesus var kommet som menneske i kødet.
Ved sit første komme blev Jesus ikke alene et menneske af kød og blod. Han blev også Kristus, Guds salvede. Ved inspiration fra Gud havde Johannes fået at vide at der var og ville være personer som udbredte bedrageriske lærdomme om dette. Nogle ville benægte at Jesus overhovedet havde levet. Andre ville nok indrømme at der havde levet et menneske ved navn Jesus, men de bekendte ikke at han på overnaturlig vis var blevet salvet med hellig ånd til at være Kristus. Sådanne bedrageriske tanker ville rejse tvivl om Jesus Kristus som genløser og om hans nuværende og fremtidige opgave i himmelen. Johannes kunne med rette betegne dem der ’ikke bekendte Jesus Kristus som kommet i kødet’ som bedragere. — 2 Joh. 7.
Hvad Jesu andet komme angår, understregede Jesus selv at han ved sin genkomst ikke ville optræde i kødet, synlig for det menneskelige øje. Ifølge Bibelen blev han oprejst som en ånd og skulle ikke mere være et menneske af kød og blod. (Joh. 14:18-22; 1 Pet. 3:18; 1 Kor. 15:45) Af den grund fortalte Jesus sine disciple om mange synlige vidnesbyrd hvoraf de kunne slutte at han var usynligt nærværende. — Matt. 24:3-14.
[Fodnote]