’Pris Gud i hans stærke hvælving!’

„Halleluja! Pris Gud i hans helligdom, pris ham i hans stærke hvælving,“ tilskynder salmisten os. (Sl. 150:1) Guds „helligdom“ er hans bolig, himmelen. Eftersom udtrykket „helligdom“ bruges parallelt med „hvælving“, hentyder det tydeligvis til det usynlige rige. Dér i himlene kommer Guds styrke og almagt klart til udtryk. Det er derfor med rette der siges „hans stærke hvælving“. Vi små mennesker på jorden bør i sandhed prise Jehova, som troner højt i sin „helligdom“, i sin „stærke hvælving“.