Vore handlinger berører menigheden

I Ordsprogene 11:11 læser vi: „Ved retsindiges velsignelse rejser en by sig, den styrtes i grus ved gudløses mund.“

Hvis en bys indbyggere er retskafne fremmer de freden og opbygger andre, og det går godt i byen. Hvis nogle taler ondt og kritisk om andre skaber de derimod uro, splid og vanskeligheder. Det gælder især hvis sådanne mennesker har stor indflydelse.

Det samme princip gælder i Jehovas Vidners menigheder. En menighed hvori åndeligsindede personer har stor indflydelse, vil være lykkelig, aktiv og bringe Gud ære. Dette behager Gud, og han sørger for at menigheden trives åndeligt. De der er utilfredse og ustandselig finder fejl og kritiserer den måde tingene gøres på, er imidlertid som en „giftig rod“ der kan skyde op og besmitte andre. (Hebr. 12:15) Sådanne elementer er ofte ude efter større myndighed og en mere fremtrædende stilling. De volder splittelser ved at sprede rygter om at der er slaphed, uretfærdighed eller forskelsbehandling i menigheden eller fra de ældstes side.

I et andet ordsprog er det samme princip møntet på enkeltpersoner: „Et livets træ er tungens mildhed, dens falskhed giver hjertesorg.“ (Ordsp. 15:4) En mild tunge der taler sandfærdigt, venligt og opbyggende har en god virkning på tilhøreren. Den opbygger ham åndeligt og fremmer således hele menighedens åndelige sundhed. Den falske tunge nedbryder derimod tilhørerens ånd, idet den ikke giver ham nogen gode eller nærende tanker der kan hjælpe ham fremad på livets vej. En sådan tunge kan i virkeligheden sprede åndelig død og ødelæggelse.