Glæder ved at være hjælpepioner
APOSTELEN PAULUS fremholdt det princip at ’når villigheden foreligger, er den velbehagelig efter hvad man har, ikke efter hvad man ikke har’. — 2 Kor. 8:12.
Dette princip kan anvendes på mængden af den tid som kristne forkyndere er i stand til at bruge til at forkynde og undervise. Nogle som har mulighed for det, tjener som specialpionerer og bruger 140 timer om måneden i tjenesten. Andre er i stand til at bruge 90 timer og tjener derved som almindelige pionerer. Og for dem der ikke er i stand til at bruge 90 timer hver måned til at udføre denne hellige tjeneste, men som alligevel kan gøre mere end en gennemsnitsforkynder af Riget, er der blevet truffet den ordning at de kan udføre hjælpepionertjeneste, som kræver at man bruger 60 timer om måneden i tjenesten. Denne tjeneste, som er en videreføring af det man tidligere kaldte feriepionertjenesten eller den midlertidige pionertjeneste, er blevet højt værdsat. Flere og flere tager del i den og glæder sig over de velsignelser den bringer.
En forkynder på Barbados som har taget del i denne tjeneste, skriver: „I 1976 blev der ved områdestævnet ’Hellig tjeneste’ givet meddelelse om en ny ordning vedrørende forkyndelsen — nemlig hjælpepionertjenesten, som krævede 60 timer om måneden. Jeg blev vældig glad, for jeg følte at jeg kunne nå dette mål i tjenesten for Riget. De mange velsignelser jeg har erfaret i de begivenhedsrige år der er gået siden da har været langt flere end de mange problemer jeg har mødt.“ Hun fortæller videre hvordan hun har oprettet et glædebringende hjemmebibelstudium med en moder og hendes datter. De er allerede begyndt at overvære møderne i rigssalen.
En 15-årig forkynder som går i skole, fortæller hvordan hun har brugt sin to uger lange påskeferie til at være med i hjælpepionertjenesten og siger: „Sikken en forskel det har gjort; jeg er blevet bedre til at føre samtaler. Jeg har opnået enestående resultater, og det er lykkedes mig at få mange flere samtaler ved dørene.“
En anden forkynder skriver: „Jeg vil gerne give udtryk for min værdsættelse af hjælpepionerordningen. Som hustru og moder har jeg kunnet glæde mig over at være hjælpepioner, og det har virket åndeligt opbyggende på både mig selv og min familie.“
I Virginia har en 81-årig forkynder været hjælpepioner. I løbet af otte måneder i denne tjeneste spredte han over 4200 blade. På grund af hans høje alder lader bestyrerne af nogle kædeforretninger ham sidde på en stol inde i forretningen og tilbyde bladene.
En broder fra Californien fortæller om hvordan han lagde sit verdslige arbejde til rette så han kunne tjene en måned som hjælpepioner og siger: „Jeg kunne næsten skrive en bog om de mange oplevelser jeg har haft: 60 timer, 130 blade, 6 bøger, 6 genbesøg og 1 nyt hjemmebibelstudium. Al ære og pris går til min himmelske Fader, som lod mig, en 65 år gammel mand arbejde 40 timer om ugen og gå i tjenesten 60 timer på en måned!“
En pionersøsters otteårige datter bestemte sig for at hun en måned ville opfylde de krav der stilles til hjælpepionerer. Hun brugte 61 timer i tjenesten, spredte 3 bøger, 7 brochurer og 140 blade, tegnede 2 abonnementer, og oprettede 1 hjemmebibelstudium. I en anden menighed blev unge forkyndere som endnu ikke var døbt, opmuntret til at nå det timemål der gælder for hjælpepionerer. Elleve tog imod udfordringen og fem af dem nåede de 60 timer. Én manglede 4 timer, og de øvrige brugte flere timer end de havde brugt i tjenesten hele året før. Tre nye sluttede sig til dem i den hellige tjeneste og fortsatte i denne tjeneste. Alt i alt spredte denne gruppe på 14 personer 121 bøger og 264 blade, og de brugte i gennemsnit 41 timer til at tale med andre om Guds rige.
Endnu en hjælpepioner skriver: „Jeg arbejder nu fra klokken 23 til klokken 7. Bortset fra at jeg må have min søvn, betyder det at jeg har hele dagen til min rådighed. Jeg bestemte mig derfor til at være hjælpepioner nogle gange. Det er ikke let at opfylde timekravet efter at man har udført verdsligt arbejde i otte timer, men det er heller ikke alt for strengt, hvis bare man er villig til at ofre noget. Hjælpepionertjenesten har givet mig større kærlighed til den døende menneskeslægt. Jeg har lært at være mere konverserende og fleksibel i min måde at tale med folk på. Men det bedste, tror jeg, er at Jehova i de syv måneder jeg har været hjælpepioner, har velsignet mig med 12 hjemmebibelstudier.“
Der er ingen tvivl om at de der lægger deres forhold sådan til rette at de kan være hjælpepionerer, opnår mange glæder. Har du mulighed for at få del i den glæde som hjælpepionertjenesten bringer? Det kan her nævnes at flere af dem der tjener på betelhjemmene, også udfører hjælpepionertjeneste fra tid til anden. Husk at „den der sår rigeligt, skal også høste rigeligt“. — 2 Kor. 9:6.