Spørgsmål fra læserne

● Kan en indviet og døbt kristen være professionel bokser og stadig bevare en respekteret stilling i menigheden?

Hvis en kristen bliver professionel bokser kommer han i konflikt med Guds vejledning. Lad os betragte noget af det Bibelen siger.

Bibelen understreger klart at indviede kristne skal bære Guds hellige ånds frugter, som er kærlighed, glæde, fred, langmodighed, venlighed, godhed, tro, mildhed og selvbeherskelse. (Gal. 5:22, 23) Professionel boksning er direkte i strid med alle disse frugter. Bibelen råder os til at ’holde fred med alle mennesker’ og til ikke at strides men ’være milde imod alle’. (Rom. 12:18; 2 Tim. 2:24) I Jakob 3:18 læser vi at „retfærdigheds frugt [får] sin sæd sået under fredelige forhold for dem som stifter fred“. Desuden siges der at vi skal ’elske vor næste som os selv’ og at ’kærligheden ikke gør næsten noget ondt’ og altså ikke skader ham eller volder ham fortræd. — Rom. 13:9, 10.

Professionel boksning kan ikke betragtes som en uskyldig sport. Det er velkendt at bokserne går i ringen med et stærkt ønske om at skade deres modstander. Mens kampen står på kan de endog nære morderiske følelser over for modstanderen. Denne indstilling kan ofte fornemmes af iagttagere, og den kan ofte ses af den måde tilskuerne reagerer på ved en boksekamp. Igen og igen hører man dem råbe: „Dræb ham! Slå ham ihjel!“

Det er derfor ikke så mærkeligt at aviserne nu og da fortæller at en bokser er død som følge af de kvæstelser han har pådraget sig i bokseringen. I boksning er der altid en risiko for at en af de kæmpende bliver manddraber, og som apostelen Johannes siger: „I ved at ingen manddraber har evigt liv blivende i sig.“ (1 Joh. 3:15) En tidligere bokse-official har givet udtryk for at boksning er „legaliseret mord“ og burde forbydes ved lov. Boksning er også blevet beskrevet som „overfald med ondsindet hensigt“. Endnu et negativt aspekt ved professionel boksning i nogle lande er de mennesker der virker bag kulisserne. Der er eksempler på at det hele styres af den kriminelle underverden.

Hvordan bør menighedens ældste, i betragtning af disse ting, se på en indviet og døbt kristen der bliver professionel bokser? Først må de vejlede en sådan broder i overensstemmelse med de bibelske principper der er nævnt ovenfor. (Gal. 6:1) De må venligt, men bestemt, forelægge ham grundene til at boksning ikke kan forenes med det at være en indviet discipel af Jesus Kristus, Fredsfyrsten. (Es. 9:6) De kan vise ham at en kristen skal „slide i det og med sine hænder udføre godt arbejde“. At tjene penge som professionel bokser ved at slå løs på en modstander i bokseringen, kan næppe siges at være „godt arbejde“. — Ef. 4:28.

De bør også minde ham om at selv om professionel boksning nok vil give ham så mange penge at han kan leve en behagelig tilværelse, behøver kristne ikke at ty til sådanne midler, for Guds ord giver denne forsikring, som vi læser i Hebræerbrevet 13:5, 6: „Lad jeres levevis være fri for kærlighed til penge, idet I er tilfredse med det der er for hånden; for han har sagt: ’Jeg vil ikke på nogen måde slippe dig eller på nogen måde forlade dig.’ Vi kan derfor være ved godt mod og sige: ’Jehova er min hjælper; jeg vil ikke være bange. Hvad kan et menneske gøre mig?’“

Den pågældende bør derfor have en rimelig tid til at ophøre med sin ukristne beskæftigelse. Hvis han ikke holder op, betyder det at de ældste ikke har noget andet valg end at udstøde ham af menigheden. — 1 Kor. 5:11-13.

● Vil det være forkert af en kristen at have en uro hængende i sit hjem?

En uro er en indretning af meget let materiale som er i stadig bevægelse på grund af luftstrømningerne. Den kan eventuelt være konstrueret sådan at dens dele, som enten består af glas, metal eller træ, rammer hinanden og frembringer en behagelig lyd. I nogle lande opsætter man sådanne uroer fordi man forestiller sig at de vil hindre onde ånder i at trænge ind i hjemmet. Det siger sig selv at en kristen ikke vil have en uro hængende med dette formål. Hvis der findes en sådan overtro der hvor man bor, gør man derfor klogt i ikke at have en uro hængende i hjemmet. Da vil ingen kunne tage anstød eller få det fejlagtige indtryk at Jehovas vidner benytter uroer i en ubibelsk hensigt. — 1 Kor. 10:31-33.

Men hvis motivet til at have en uro hverken har noget at gøre med falsk religion, overtro eller dæmonisme, og der heller ikke er stor sandsynlighed for at andre får et forkert indtryk af at man har den hængende, er det en sag den enkelte personligt må tage stilling til.