Spørgsmål fra læserne

■ Er der nogen bibelsk grund til at Jehovas vidner ikke skulle modtage bloderstatningsmidler eller „kunstigt blod“?

Det er velkendt at Jehovas vidner af religiøse grunde ikke vil modtage blodtransfusion. Siden Noas tid har sande tilbedere ikke villet spise blod. (1 Mosebog 9:3, 4) Moseloven påbød israelitterne at skille sig af med et dyrs blod; det måtte ikke gemmes. (5 Mosebog 12:22-25) Til de kristne lyder befalingen: ’Afhold jer fra blod.’ Jehovas vidner modtager derfor ikke transfusioner af donorblod; de kan heller ikke tillade at deres eget blod tages ud af kredsløbet for at blive oplagret og senere indgivet i deres årer. — Apostelgerninger 15:28, 29.

Jehovas vidner har imidlertid ingen religiøse indvendinger mod at et blodtab erstattes med væsker der ikke indeholder blod. Blandt de væsker der anvendes oftest kan nævnes saltvand, Ringer-laktat, dextran og Hespan.

Læger erkender at disse og lignende plasmaerstatningsmidler har mange fordele, hvoraf en af de største er at patienten ikke udsættes for de sygdomme og andre risici der kan være en følge af en blodtransfusion. Der er desuden vidnesbyrd om at de fleste patienter kan klare sig med en langt lavere hæmoglobinprocent end man engang troede muligt.

I de senere år har man eksperimenteret med fluorcarboner (såkaldt kunstigt blod), der tilsyneladende kan transportere ilt til legemets celler. Indtil dette erstatningsmiddel er helt gennemprøvet er der dog en vis risiko ved at anvende det. Men det er ikke fremstillet af blod, og anvendelsen af det kommer derfor ikke i konflikt med en bibeloplært samvittighed.

■ Kan man kalde de enkelte dele af Salmernes bog for „kapitler“?

Bibelen inddeles sædvanligvis i 66 bøger, deriblandt Salmernes bog. Bøger i almindelighed — hvad enten det er romaner, historiske bøger eller andre — opdeles ofte i hovedafsnit der kaldes kapitler. Det er da også tilfældet med Bibelens bøger. For eksempel taler vi om Første Mosebog, kapitel 1, kapitel 2 og så videre. Ud fra denne måde at betragte det på kunne man godt kalde de 150 afsnit i Salmernes bog for kapitler.

Titlen „Salmernes bog“ er hentet fra den græske Septuaginta-oversættelse, hvor bogen kaldes Psalmoi. Dette græske navn hentyder til sange der synges med musikledsagelse. Det ser ud til at de digte der tilsammen udgør Salmernes bog i dag, oprindelig blev sunget, måske ledsaget af harpespil. I overensstemmelse hermed defineres ordet „salme“ i Webster’s New Collegiate Dictionary således: „En sang eller et digt af religiøs art anvendt som led i gudsdyrkelse; en af salmerne i Bibelens Salmernes bog.“

Det er altså ikke direkte forkert eller upassende at bruge et udtryk som „Salmerne, kapitel 120“, men det er egentlig mere nøjagtigt at sige „Salme 120“ eller „den 120. salme“. Sådan gjorde disciplen Lukas da han skrev bogen Apostelgerninger, hvor han bruger udtrykket: ’Der står skrevet i den anden salme.’ — Apostelgerninger 13:33.