Har lederne fået visdom fra Gud?
Fred i verden synes at være et mål der forsvinder i det fjerne, og verdens ledende mænd spekulerer mere og mere på risikoen for krig. Ifølge nyhedsugebladet Time sagde den sovjetiske partichef Mikhail S. Gorbatjov for nylig beklagende: „Gud i det høje kan ikke have nægtet os tilstrækkelig visdom til at finde måder hvorpå vi kan forbedre . . . forholdet mellem de to største nationer i verden, de nationer som hele civilisationens skæbne afhænger af.“ Også i Sydafrika har der været talt om guddommelig visdom. Præsident P. W. Botha holdt den 15. august 1985 en, siden meget omdiskuteret, tale, og beskæftigede sig i slutningen af denne med sit lands udsigt til fred: „Vi vil påtage os at gøre alt hvad der er menneskeligt muligt. . . . Jeg beder til at den almægtige Gud vil give os visdom og kraft til at stræbe efter det som er hans vilje.“
Det er naturligvis interessant at verdens ledende mænd taler om at guddommelig visdom er nødvendig for indførelse af fred. Men ifølge Bibelen er det kun i kraft af Guds rige der kan komme fred og sikkerhed i hele verden. (Daniel 2:44; se også Esajas 9:6, 7.) Kun de der underordner sig dette rige, som er et himmelsk rige, har håb om at finde varig fred.