Skal børn tages med til religiøse møder?

’BØRN bør ikke tages med til Guds hus.’ Sådan har den kendte bibelkommentator Adam Clarke udtrykt sig. Han var dog villig til at slække lidt på principperne hvis der var tale om en moder som ’ikke havde nogen til at se efter sine børn mens hun var væk’. I så fald skulle hun have lov til at tage dem med i kirke, „selv om det forstyrrer menigheden, og visse præster, når et barn græder“.

Clarke begrunder sin holdning med Bibelens ord i Nehemias 8:2, hvor der står: „Da bragte præsten Ezra loven frem for menigheden bestående af både mænd og kvinder og alle der kunne forstå det de hørte.“ En sådan udlægning strider imidlertid mod opfordringen i Femte Mosebog 31:12: „Kald folket sammen, mændene og kvinderne og småbørnene . . . for at de kan høre og for at de kan lære.“ — Se også Andet Timoteusbrev 3:15.

Set i lyset af dette kan Nehemias ikke have haft til hensigt at udelukke nogen fra sammenkomsten. Hensigten med opfordringen var snarere at opmuntre „alle der kunne forstå det de hørte“, til at være fuldt opmærksomme. Det ville have været helt urimeligt at bede forældre efterlade deres små børn uden opsyn!

Interessant nok bliver Jehovas vidner i dag opmuntret til at tage deres børn — selv spædbørn — med til de kristne møder. Det kan selvfølgelig af og til være årsag til mindre forstyrrelser og give forældrene visse vanskeligheder. Men kristne forældre bestræber sig hele tiden på at lære deres børn at sidde stille. På et tidspunkt vil børnene kunne ’forstå det de hører’ og tage imod den livgivende kundskab.