Fra teglstensslaveri til frihed!
FÅR pyramiderne ved Giza (i nærheden af Kairo) dig til at tænke på mishandlede slaver der arbejder hårdt under den brændende sol med at trække kolossale sten på plads? Forestiller du dig at der også er hebraiske slaver iblandt dem?
Faktisk daterer Ægyptens pyramider, der ses på næste side, sig fra før det tidspunkt hvor Josefs fader, Jakob (eller Israel), flyttede til Ægypten. Mere almindeligt end at bygge med store sten var det imidlertid at anvende teglsten, hvoraf der blev produceret millioner under den brændende sol.
Gud velsignede hebræerne, der blev budt velkommen i Ægypten på Josefs tid, med frugtbarhed, hvilket siden skabte frygt hos ægypterne. Vi læser: „Så satte de opsynsmænd for tvangsarbejdet over [hebræerne] for at undertrykke dem i det byrdefulde arbejde de måtte udføre; og de kom til at bygge byer . . . ægypterne [tvang] med tyranni Israels sønner til at udføre trællearbejde. Og de gjorde livet bittert for dem med hårdt trællearbejde med lermørtel og teglsten.“ — 2 Mosebog 1:7-14.
Billedet til højre viser at der i Ægypten stadig fremstilles teglsten, hvoraf nogle brændes i teglovne som den der ses her. (Jævnfør Første Mosebog 11:1-3; 19:28.) I det gamle Ægypten var de fleste teglsten dog soltørrede. Den dag i dag bruger man halm i teglstensfremstillingen. Halmen kan ses i teglsten der er fundet i de udgravede ruiner af fortidens Be’er-Sjeba (det indsatte billede).
Når man brugte halm blev teglstenene stærkere. Man fremstillede dem ved langsomt at ælte vand, strå og mudder (eller ler) sammen med fødderne, hvorefter massen blev presset ned i forme og til sidst anbragt i solen for at tørre. Forestil dig at du skulle udføre et sådant hårdt arbejde den ene lange dag efter den anden. Så forstår du hvorfor israelitterne til stadighed sukkede „på grund af trællearbejdet og udstødte klageskrig, og [at] deres råb om hjælp steg op til den sande Gud“. — 2 Mosebog 2:23.
Jehova hørte dem og sendte Moses til Farao for at få israelitterne frigivet. Men det fik blot den hovmodige Farao til at pålægge dem en yderligere arbejdsbyrde. Nu skulle de selv samle deres halm og samtidig fremstille lige så mange sten som før. Det var det samme som at udtale en dødsdom over dem! Gud sagde derfor: „Nu skal du se hvad jeg vil gøre ved Farao, for som følge af en stærk hånd vil han sende dem bort.“ — 2 Mosebog 5:1 til 6:1.
Du husker sikkert hvordan det gik. Jehova var i stand til at undertvinge den tyranniske Farao. Efter den tiende plage „førte [Jehova] Israels sønner ud af Ægyptens land“. (2 Mosebog 12:37-51) Israel forlod pyramiderne, teglstenene og det grusomme slaveri og drog ud mod det forjættede land. Denne historiske beretning bør forsikre os om Jehova Guds evne til at skænke de kristne sand frihed i den forestående nye verden, i det jordiske paradis. — Jævnfør Romerbrevet 8:20, 21.
[Helsides illustration på side 31]
[Kildeangivelse på side 2]
Fotos side 30, 31: Pictorial Archives (Near Eastern History) Est.