Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • w87 15/12 s. 30
  • Husker du?

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Husker du?
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1987
  • Lignende materiale
  • Spørgsmål fra læserne
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1987
  • Spørgsmål fra læserne
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1987
  • Dåben — et udtryk for tro
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1966
  • ’Gå ud og gør disciple, idet I døber dem’
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2006
Se mere
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1987
w87 15/12 s. 30

Husker du?

Synes du at de seneste numre af Vagttårnet har været af praktisk værdi for dig? Hvorfor så ikke prøve din hukommelse med følgende spørgsmål:

◻ Hvorfor var Timoteus et godt eksempel for unge at efterligne?

Timoteus måtte undvære et såkaldt normalt hjemmeliv for at blive en pålidelig og trofast medarbejder for Paulus. Han fulgte Paulus i tykt og tyndt, støttede ham i forkyndelsen og var villig til at tjene hvor som helst han blev sendt hen. (Filipperne 2:19, 20) — 15/8, side 14.

◻ Hvilke krav må man opfylde for at blive døbt?

Dåbskandidaten må forstå hvad dåben indbefatter. Han må have et ønske om at tjene Jehova fordi han elsker ham. Han viser dette ved at overholde Guds moralnormer og fortælle andre om sin tro. Han må indvi sig til Jehova i bøn. — 15/8, side 16.

◻ Hvorfor er det forkert at beskæftige sig med spiritisme?

At beskæftige sig med spiritisme vil være det samme som at elske det Jehova hader. (Ordsprogene 6:16-19) Det vil faktisk være det samme som at vrage Jehova og stille sig på samme side som Guds ærkefjende og hans tilhængere. — 1/9, side 5.

◻ Hvad er det for en „bog til minde om dem som frygter Jehova“ der omtales i Malakias 3:16?

Lige siden Abels tid har Gud lagt mærke til enkeltpersoner i den del af menneskeheden som kan genløses, og så at sige ladet deres navne skrive op for at huske dem og skænke dem der er værdige dertil evigt liv. Denne „bog til minde om dem som frygter Jehova“ er den samme som „livets bog“ og „livets skriftrulle“. (Åbenbaringen 3:5; 17:8; Mattæus 23:35) — 1/9, side 29.

◻ Hvorfor er det så værdifuldt at have sande venner?

Hos sande venner kan man søge hjælp, råd og trøst, og det er dejligt at være sammen med dem. — 15/9, side 3, 4.

◻ Hvori består denne verdens dødbringende „luft“?

Det er den generelle ånd, den fremherskende selviskhed og ulydighed, der præger dem som ikke kender Gud. (Efeserne 2:2; 1 Korinther 2:12) — 15/9, side 11.

◻ Hvad må kendetegne en religion for at den kan være af praktisk værdi?

Den må bære gode frugter. Den må frembringe bedre mennesker. Den må også kunne forklare årsagen til forholdene på jorden som de er i dag. Og den må fylde menneskers sind og hjerte med et sikkert håb for fremtiden. (Mattæus 7:17-20) — 1/10, side 7.

◻ Hvad formåede Reformationen ikke?

Nogle af de første reformatorer havde drømt om at kirken skulle vende tilbage til den rene kristendom og følge de oprindelige bibelske normer. Denne drøm blev aldrig til virkelighed. Med tiden er de protestantiske kirkers grundlæggende læresætninger atter kommet på linje med romerkirkens lære. — 1/10, side 25.

◻ Hvorfor blev Moses og Aron dømt af Gud efter det der skete i Kadesj-Barnea?

Salme 106:32, 33 kaster lys over denne hændelse. Der fortælles her at Moses’ ånd var bitter og at han „talte overilet med sine læber“. Med vrede ord henledte han opmærksomheden på sig selv og Aron i stedet for på Jehova, han der som den eneste kunne frembringe vand ved et mirakel. På denne måde undlod Moses at ’hellige Gud for øjnene af folket’. (4 Mosebog 27:12-14) — 15/10, side 31.

◻ Hvilken ophøjet hensigt havde Guds lov til Israel?

Loven blev givet til Israel for at holde nationen fysisk, åndeligt, mentalt og moralsk ren. — 1/11, side 12.

◻ Hvad kan hjælpe én til at bevare sig ren som ugift?

Bed regelmæssigt om Guds ånd og om hans hjælp til at opdyrke dens frugt. Meditér over og følg vejledningen i Guds ord. Undgå pornografi og umoralsk underholdning. Vær forsigtig med hvem du omgås. Sky uren tale og sjofel skæmten. — 15/11, side 20.

◻ Hvilke væsentlige forskelle er der mellem de helbredelser der omtales i Bibelen og dem der foretages af vore dages troshelbredere?

Jesus og hans disciple krævede aldrig betaling når de helbredte mennesker. De helbredelser der blev udført på Bibelens tid skete enten øjeblikkelig eller inden for et kort tidsrum. — 1/12, side 4, 5.

◻ Hvorfor er det godt at synge højt ved møderne?

Vi bliver mere engageret i den offentlige tilbedelse. Sangen er et godt vidnesbyrd over for nyinteresserede. Og vigtigst af alt: Jehova modtager større lovprisning. — 1/12, side 27.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del