Nyt fra Rigets arbejdsmark

Nidkærhed i udførelsen af det gudgivne hverv

JEHOVAS VIDNER tager deres gudgivne hverv, der består i at forkynde den gode nyhed om Riget, meget alvorligt. (1 Korinther 9:16; Apostelgerninger 20:26, 27) Et ægtepar i Frankrig havde et stærkt ønske om at nå ud til alle i deres distrikt med den gode nyhed. I området lå der et flygtningecenter, hvor der boede nogle politiske flygtninge og nogle unge gæstearbejdere. Ægteparret beretter: „Vi spekulerede på hvordan det nogen sinde skulle lykkes os at komme ind hvis ikke vi blev inviteret af nogle af dem der boede der. Vi besluttede os derfor til at kontakte beboerne lige udenfor, og på den måde måske blive budt indenfor. En ung mand tog ivrigt imod bladene og bad os komme igen.

Vi besøgte denne unge mand, og et studium blev med det samme påbegyndt. Hver gang var der en af hans venner til stede, en mand som hele tiden forholdt sig tavs. Da vi efter at have studeret anden gang spurgte ham om også han kunne tænke sig at lære mere om Guds ord, svarede han: ’Ja, hvorfor ikke?’ Så blev studium nummer to oprettet. Vi inviterede dem lige fra begyndelsen med til møderne, og de er ikke gået glip af et eneste møde siden. Deres fremgang har været meget tydelig, især hjemme på centeret, hvor de omgående begyndte at fortælle om de ting de havde lært. Dette førte til at der blev påbegyndt et tredje studium, denne gang med et ægtepar. En dag stod hele gruppen i entreen og var klar til at tage af sted til møde, da en anden af deres venner besluttede sig til at tage med dem. Hun var meget begejstret og ønskede at hendes kæreste skulle høre om det. Begge begyndte at studere.

Nu var der oprettet fem studier, og hvert af dem var ligesom et helt møde! Alle kom til studium hos hinanden, og der kom også nye til. De talte alle om sandheden, og som følge heraf blev et sjette studium påbegyndt. Det var med en mand som ligeledes begyndte at komme til møderne og desuden forkyndte for sin veninde.

Selvfølgelig var alt dette et fantastisk vidnesbyrd på centeret. Men det var ikke let for disse unge mennesker at iføre sig den nye personlighed. De måtte holde op med at ryge og drikke, med at være voldelige, og med at have løse kønslige forbindelser og omgås dårlige venner. Satan sørgede for at tidligere venner forsøgte at hindre dem i at gøre fremskridt ved at lokke dem til at ryge eller til at holde vilde fester. En af de interesserede mænd var forlovet med en pige som var medlem af en sekt. Hun forsøgte at få ham bort fra sandheden, men det endte med at hun også begyndte at studere, og hun har lige siden gjort gode fremskridt.

Det sidste nye er,“ fortæller ægteparret, „at en af de unge mænd er kommet i fængsel på grund af neutralitetsspørgsmålet. På mindre end et år er seks andre blevet døbt, og fem af dem er gået direkte ud i hjælpepionertjenesten. Seks ud af hele gruppen er nu almindelige pionerer, og de har specialpionertjenesten som deres mål.“

Ja, dette ægtepar er i sandhed blevet rigt velsignet fordi de så nidkært udførte deres gudgivne hverv — at søge efter symbolske får! Jehova har bestemt velsignet deres trofaste bestræbelser. Selv om vi måske ikke får sådanne enestående oplevelser, vil vi altid være trofaste i vor forkyndelse af den gode nyhed om Riget. — Mattæus 24:14.

[Illustration på side 21]

Det franske ægtepar sammen med de seks som er blevet pionerer