Spørgsmål fra læserne

◼ Hvorfor afviger Ny Verden-oversættelsen fra visse andre bibeloversættelser i gengivelsen af Ordsprogene 11:16, og hvordan skal verset forstås?

Ifølge Ny Verden-oversættelsen står der i Ordsprogene 11:16: „En yndefuld kvinde opnår ære; tyranner opnår rigdom.“

Dette er en omhyggelig gengivelse af verset efter den hebraiske masoretiske tekst, og mange andre nyere oversættelser har en tilsvarende gengivelse. — Revised Standard Version, The Jerusalem Bible, Moffatt, Darby.

Nogle bibeloversættere har imidlertid haft svært ved at forstå verset og har af den grund forsøgt at gøre det ’tydeligere’. Det har de gjort ved at følge Septuaginta-oversættelsen, en tidlig oversættelse fra hebraisk til græsk. Det er for eksempel tilfældet i den danske autoriserede oversættelse af 1931, der har følgende gengivelse (den del der ikke følger den hebraiske tekst er kursiveret af os):

„Yndefuld kvinde vinder manden ære; hader hun retsind, volder hun skændsel. De lade må savne gods, flittige vinder sig rigdom. (Fodnote: til dels efter den græske overs.)“

Det ovenfor citerede vers følger stort set Fr. Buhls oversættelse fra 1910, og en lignende ’udvidet’ gengivelse kan findes i Today’s English Version samt den katolske New American Bible. Det samme gælder det tyske Göttinger Bibelwerk, der imidlertid bemærker: „Den græske oversættelse som vi har fulgt, har tilføjet to linjer og derved dannet to forskellige og adskilte ordsprog, som hver for sig indeholder en klar tanke; det er dog stadig tvivlsomt om de er i overensstemmelse med grundteksten.“ — Bind 16, side 51.

Der er imidlertid ingen grund til at følge en gengivelse der må betegnes som ’tvivlsom’. Meningen med verset er fuldt forståelig i den hebraiske tekst, for eksempel Rudolf Kittels tekstudgave Biblia Hebraica, som Ny Verden-oversættelsen er baseret på. Verset tegner en kontrast mellem den vedvarende ære en gudfrygtig kvinde kan opnå, og den usikre rigdom en tyran erhverver sig.

Bibelen viser at det er egenskaber som praktisk visdom, evnen til at tænke og den rette brug af tungen der bidrager til en persons sande værd og giver ham eller hende „ynde“. (Ordsprogene 2:21, 22; 4:7-9; 22:11; Salme 45:1, 2) Disse egenskaber kan meget vel findes hos en kvinde. De fandtes for eksempel hos Abigajil, den tåbelige Nabals hustru. Hun „havde god indsigt og en smuk skikkelse“, men David priste hende især for hendes „fornuft“. — 1 Samuel 25:3, 33.

En gudfrygtig kvinde der opnår sand ynde gennem visdom, fornuft og klog brug af tungen, vil modtage „ære“. Hvis hun er gift vil hun opnå ære i sin mands øjne, og andre vil tale godt om hende. Ja, hun vil være til ære for hele sin familie. Endvidere vil hendes ære ikke være flygtig. Ordsprogene 22:1 siger: „Et navn er at foretrække fremfor stor rigdom; yndest er bedre end sølv og guld.“ Et godt navn hos Gud, vor Livgiver, er til varig gavn for dem der tilbeder ham i sandhed. — Se Apostelgerninger 9:36-39.

Sæt dette i modsætning til ’tyrannen’, som ordsproget gør. Bibelen sætter tyranner i samme kategori som ’ugudelige’ og som dem der er modstandere af tilbedelsen af Jehova Gud. (Job 6:23; 27:13) Tyranner „har ikke holdt sig Gud for øje“. (Salme 54:3) Et sådant menneske „hober sølv op som var det støv“ ved al sin undertrykkelse, og på uskyldige menneskers bekostning. Men når som helst kan det være forbi med ham. Hver dag kan være hans sidste. Så snart hans liv er omme, er hans rigdom og bedrifter intet værd. — Job 27:16, 19; jævnfør Lukas 12:16-21.

Hvis en sådan tyran har skaffet sig stor rigdom og sætter sin lid til denne, er hans tillid forkert anbragt. Senere i samme kapitel i Ordsprogene læser vi: „Den der stoler på sin rigdom, han falder, men de retfærdige skyder frem som løvet.“ — Ordsprogene 11:28.

Ordsprogene 11:16 kan derfor lære os en vigtig lektion. Tyrannens rigdom, der er udtrykket for hans tilsyneladende succes i denne verden, har ingen værdi i Guds øjne. Men det er muligt at vinde Guds godkendelse. Den „ære“ der opnås af dem som frygter Gud — meget passende illustreret ved de kristne kvinder — kan medføre velsignelser som aldrig ophører. — 1 Peter 3:1-6.

■ Hvordan kunne Abraham sende Hagar og Ismael ud i ørkenen når Guds tjenere skal ’sørge for deres egne’?

Det er en både rimelig og kærlig ordning at Guds tjenere skal sørge for deres nødlidende slægtninge. Angående kristne forældre skrev apostelen Paulus: „Hvis nogen ikke sørger for sine egne, og især for dem som er medlemmer af hans husstand, har han fornægtet troen og er værre end én uden tro.“ — 1 Timoteus 5:8.

Vi kan være sikre på at Abrahams handlemåde ikke stred imod ånden i denne vejledning fra Gud, for hans tro fremhæves som et eksempel for kristne og han blev kaldt „Jehovas ven“. — Jakob 2:23; Hebræerne 11:8-19.

Gud lovede at der skulle komme en velsignelse gennem Abrahams afkom eller arving. Da Sara var kommet op i årene og stadig var ufrugtbar, opfordrede hun Abraham til at få en søn med hendes ægyptiske tjenestepige Hagar. Efter at Hagar var blevet gravid begyndte hun at opføre sig så uforskammet over for Sara at det kunne beskrives som „vold“, en ondsindet uret mod Abrahams elskede hustru. (2 Mosebog 23:1; 2 Samuel 22:49; Salme 11:5) Abraham lod Sara sætte Hagar på plads, hvorefter Hagar løb bort, ud i ørkenen, måske for at vende tilbage til Ægypten. Der siges ikke i beretningen at hun tog proviant med sig, så måske har hun vidst at hun kunne få mad og vand af andre, for eksempel beduingrupper. — 1 Mosebog 12:1-3, 7; 16:1-6.

En engel greb ind og sagde til Hagar at hun skulle vende tilbage, at hun ville få mange efterkommere og at hendes søn Ismaels hånd ’ville være mod alle’. (1 Mosebog 16:7-12) Nogle år senere viste Ismael sig at være imod Isak, Abrahams sande arving, som Sara havde født. Ismael begyndte at ’gøre sig lystig’ over Isak. Dette var ikke blot harmløse drillerier og almindelig kappestrid mellem søskende. Guds ord viser at der var tale om ’forfølgelse’ af det afkom Gud havde lovet Abraham. Derfor var det på sin plads at Abraham greb ind. — 1 Mosebog 21:1-9; Galaterne 4:29-31.

Jehova sagde til Abraham at han skulle følge Saras forslag og ’jage Hagar og hendes søn bort’. Skønt Abraham ikke var glad for at Hagar skulle rejse med hans søn, gjorde han alligevel som befalet, og gav dem proviant med. Muligvis i modsætning til den tidligere lejlighed hvor Hagar løb ud i ørkenen, havde hun denne gang brød (der måske dækker over forskellige fødevarer) og vand med — hvilket Abraham havde sørget for. Hun for åbenbart vild et sted „i Be’er-Sjebas ørken“, og hendes proviant slap op før hun fandt en af brøndene i området. Men der kan ikke rejses bebrejdelser mod Abraham i den anledning, for han havde ’sørget for sine egne’ på trods af at de havde gjort sig skyldige i en upassende adfærd der krævede at de blev bortvist fra husstanden. — 1 Mosebog 21:10-21.

[Kort/​illustration på side 31]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Det Store Hav

Karmels Bjerg

Megiddo

Jerusalem

Hebron

Be’er-Sjeba

Det Døde Hav

Negeb

[Kildeangivelse]

Efter kort fra Pictorial Archive (New Eastern History) Est. og Survey of Israel (copyright)

[Illustration]

Wadi Zin, en udtørret floddal syd for Be’er-Sjeba