Nytter det at bede?

FREDAG den 31. maj 1985 hærgede en række tornadoer den sydlige del af staten Ontario i Canada. En præst der bor i den lille landsby Grand Valley, kunne kun hjælpeløst se til mens den rasende storm rev taget af hans hjem. Som pressen skrev blev han „øjenvidne til at både mirakler og tragedier indtraf side om side mens de ubændige naturkræfter hærgede“.

Venner og familie til de to der mistede livet under uvejret har utvivlsomt betragtet tornadoerne som en frygtelig tragedie. Det samme har de tusindvis af mennesker som blev gjort hjemløse af hvirvelvindenes ødelæggelser. På den anden side har mange af dem der ikke kom alvorligt til skade eller som undslap døden på et hængende hår, beskrevet det som „et mirakel“ at de overlevede. Det gælder for eksempel Ron og hans arbejdskammerat. Med kun fire sekunders varsel nåede de i sikkerhed i den stærkeste sektion af den kontorbygning de arbejdede i. Efter at have fortalt hvordan de på forunderlig vis undgik døden, siger Ron: „Jeg troede på Gud før dette her skete, men jeg tror endnu mere på ham i dag.“

Man siger at når folk pludselig rammes af en ulykke findes der kun få eller ingen ateister. Hvis der i sådanne situationer er tid til det, vil der blive opsendt mange inderlige bønner om beskyttelse og frelse.

Søndag den 21. juli 1985 samledes omkring et hundrede mænd, kvinder og børn til et møde i deres rigssal i Sydney i Australien. Efter at der var sunget en sang blev der på menighedens vegne bedt en bøn. Da foredragsholderen var et kvarter inde i sit bibelske foredrag, brød en bombeeksplosion pludselig stilheden. Taleren blev alvorligt såret, en mand der sad forrest i rigssalen blev dræbt, og over 40 personer måtte på hospitalet.

[Ramme/​illustration på side 3]

Hjælper det at bede?

I forbindelse med hændelser som de to ovennævnte — en naturkatastrofe og en kriminel handling — opstår spørgsmålet om bønnens betydning. Nytter det virkelig at bede?