Uroligheder kan ikke standse udbredelsen af den gode nyhed
EN DAG i februar i år blev den venezuelanske regerings længe ventede økonomiske pakke offentliggjort. Det betød at priserne på dagligvarer som mælk, mel og brød steg mere end 100 procent. Benzinpriserne steg med 90 procent. Billetpriserne på de offentlige transportmidler fik lov at stige med 30 procent. Landet var i choktilstand. Pludselig, om mandagen den 27. februar, gjorde folk oprør over hele landet.
Næste formiddag havde masseødelæggelserne og plyndringerne nået et højdepunkt. Mange steder kunne man høre skudsalver. Både unge og gamle strømmede hærgende gennem byerne og efterlod et spor af ødelæggelser der mest af alt fik det til at ligne en krigsskueplads.
Om eftermiddagen erklærede landets præsident undtagelsestilstand og satte forfatningen ud af kraft i ti dage. Der blev indført udgangsforbud mellem klokken 18.00 og klokken 6.00. Næste dag bekendtgjorde forsvarsministeren at udgangsforbudet ville blive opretholdt indtil videre. Militæret blev sat ind og tog kontrollen i gaderne, ransagede huse uden dommerkendelse og standsede folk og visiterede dem. „To hundrede døde og et tusind sårede efter tre dages uroligheder,“ rapporterede en avis.
Hvordan gik det med Jehovas Vidners menigheder under denne krise? De havde fået følgende råd: Vær forsigtige og undgå urocentre. Tilpas mødetidspunkterne efter udgangsforbudet og undlad at forkynde i store grupper. Således fortsatte forkyndelsen af den gode nyhed om Guds rige. — Mattæus 24:14; 28:19, 20.
En søsters ikketroende mand var bekymret for hvordan det ville gå hende hvis hun gik ud for at forkynde. Derfor forbød han hende at forlade hjemmet. „Forstår du da ikke at jeg har forpligtet mig til at forkynde,“ sagde hun til ham. „Så må jeg studere Bibelen med dig!“
Dette var første gang i de 22 år kvinden havde været forkynder at hendes mand indvilligede i at studere Bibelen. Han sagde dog advarende: „Det er i orden når bare du lover at du ikke går ud. Og du må ikke stille spørgsmål, men kun læse for mig.“ Trods det studerede søsteren med ham i halvanden time. „Det var et mønsterstudium, det bedste jeg har haft i mine 22 år i sandheden,“ sagde hun med tårer i øjnene.
I et andet tilfælde var en pioner i færd med at feje fortovet foran sit hus, da en dame der ellers aldrig ville lytte når forkynderne besøgte hende, henvendte sig til søsteren. „Jeg har ikke set jer Jehovas vidner forkynde i den senere tid,“ sagde kvinden. „I er vel ikke holdt op med at forkynde?“
Søsteren forklarede at de kun midlertidigt var holdt op med at gå fra hus til hus, så længe urolighederne stod på. „Men der vil komme en dag da vi ikke længere forkynder for folk; så vil verdens ende være en realitet,“ sagde søsteren, „du skulle benytte dig af muligheden nu og tage imod et bibelstudium.“
„Hvornår kan vi begynde?“ spurgte damen ivrigt. Der blev omgående truffet aftale om et bibelstudium.
Lykkeligvis ophørte urolighederne så forholdene i landet igen blev normale. Under sådanne spændte situationer er det imidlertid en trøst at vide at en ny verden med fred og sikkerhed snart vil blive indført. Guds ord lover: „Efter hans løfte venter vi nye himle og en ny jord hvori retfærdighed skal bo.“ (2 Peter 3:13) Lige så længe Jehova tillader det, vil hans vidner fortsætte med at forkynde den gode nyhed om Riget.
[Illustrationer på side 31]
Uroen standsede ikke forkynderne
[Kildeangivelse]
Foto: Publicaciones Capriles, Caracas, Venezuela