„Brød og skuespil“

I byen Rom i det første århundrede var der, foruden den rige overklasse, en tusindtallig befolkning af fattige. Den romerske statsmagt tilvejebragte to goder for at undgå at de fattige gjorde oprør. Det var „brød og skuespil“ (panem et circenses), altså fødevarer og underholdning. Det latinske udtryk dækker den opfattelse at man kun behøvede at give de fattige disse to ting for at stille dem tilfreds. Fra år 58 f.v.t. sørgede staten i almindelighed for gratis korn til alle, såvel som vand, der blev ført over lange afstande gennem akvædukter. Vinen var billig. Til glæde for de læselystne var der biblioteker. Til alles brug var der offentlige bade og idrætsanlæg, foruden teatre og arenaer. På teatrene blev der opført græske og romerske skuespil, danseforestillinger og pantomimer. På de store amfiteatre og arenaer blev der afholdt lege, for det meste storstilede væddeløb, og gladiatorkampe, hvori mennesker kæmpede desperat mod dyr indtil den ene part bukkede under. På Circus Maximus var der plads til over 150.000. Der var gratis adgang.

Det var ikke Roms befolkning der skulle betale alt dette, for siden Makedoniens erobring i 167 f.v.t. havde romerske borgere været fritaget for skat. I stedet pålagde man provinserne tunge direkte og indirekte skatter. — Mattæus 22:17-21.