Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • w90 1/10 s. 6-7
  • En ny verden er nær!

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • En ny verden er nær!
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1990
  • Lignende materiale
  • Åbenbaringen 21:4 – “Han vil tørre hver tåre af deres øjne”
    Forklaring af bibelvers
  • En verden uden krig er nær
    Vågn op! – 1996
  • En tid med store velsignelser fra Gud er nær!
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1969
  • En verden med alle løsningerne
    Vågn op! – 1985
Se mere
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1990
w90 1/10 s. 6-7

En ny verden er nær!

DET skorter ikke på forslag til hvordan man skal løse verdens problemer. I regelen lyder recepten på hensyn og samarbejde — en gigantisk, samlet indsats af alle verdens nationer. Nogle mener at efterhånden som situationen tilspidses, vil nationerne, for at overleve, blive tvunget til at prioritere anderledes og til at samarbejde om at skabe en ny, stabil verden. De spår at militærbudgetterne vil blive skåret drastisk ned så ressourcerne i stedet kan anvendes til at bekæmpe forureningstruslen og, som det hedder i State of the World 1990, at „regeringerne frem for at opretholde deres egne enorme forsvarssystemer vil begynde at sætte deres lid til en stærkt udvidet og slagkraftig fredsbevarende styrke i FN-regi, som vil have magt og myndighed til at forsvare ethvert medlemsland mod en fredsbryder“.

Men sådanne planer vil langtfra kunne indføre de forhold som blev beskrevet på side 3 i dette blad. Mennesker er ikke i stand til at fjerne synd og begær, eller komme fordomme og etniske konflikter til livs. De kan ikke få andre mennesker til at nære uselvisk kærlighed til hinanden. Ej heller kan de garantere at sygdom og død vil forsvinde. Kriminaliteten kan man ikke få bugt med, endsige de religiøse stridigheder og hadet. Og tanken om at afværge naturkatastrofer er slet ikke realistisk. Nationalismen råder fortsat, med alle de problemer der følger i dens kølvand. Derfor må vi desværre konkludere at det ikke har været muligt for mennesker at fremkomme med en brugbar løsning.

Men der findes en løsning! Gud, „der ikke kan lyve“, har givet løfte om at han vil skabe de forhold vi alle sukker efter. (Titus 1:2) Han ved præcis hvad der skal gøres og han besidder den fornødne visdom, magt og evne til at gennemføre sine hensigter. — Åbenbaringen 7:12; 19:1.

Gud lover: „Om kort tid, da er den ugudelige ikke mere; og du vil se dig om efter hans sted, og han er der ikke. Men de sagtmodige tager jorden i besiddelse, og de kan glæde sig over megen fred.“ — Salme 37:10, 11.

Hvordan vil dette blive gennemført? Esajas 11:9 svarer: „De vil ikke volde skade eller forårsage ødelæggelse på hele mit hellige bjerg; for jorden vil være fyldt med kundskab om Jehova, som vandene dækker havets bund.“ Ja, hele menneskeheden vil blive undervist og vil modtage „kundskab om Jehova“. Men ingen der nægter at indordne sig vil få lov at blive i live og ødelægge andres fred. Vor smukke planet vil ikke længere blive ødelagt.

„Han standser krige indtil jordens ende,“ lover Salme 46:8, 9. (Se også Mika 4:3, 4.) En vigtig faktor i forbindelse med denne verdensfred er at alle nationale skel bliver fjernet. Samarbejdet vil være sikret fordi hele verden vil være underlagt én og samme regering, nemlig Guds rige. Og dette rige ’vil aldrig blive ødelagt’. (Daniel 2:44) Desuden er kongen i Riget den opstandne, udødelige Jesus Kristus, som vil herske med ret og retfærdighed. — Esajas 9:6, 7; 32:1.

Men vil alt dette ikke blive spoleret af menneskers medfødte ufuldkommenhed og skæmmet af lidelse, sygdom, sorg og død? Nej, for også dette vil høre fortiden til. I Åbenbaringen 21:4 forsikres vi: „Og han vil tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, heller ikke sorg eller skrig eller smerte skal være mere. Det som var før er forsvundet.“ Den nedarvede synd vil blive tilgivet i kraft af Jesu genløsningsoffer, og menneskene vil blive ført tilbage til fuldkommenhed. (Romerne 6:23; Efeserne 1:7) Og hvem er bedre i stand til at kontrollere naturkræfterne så de ikke skader os, end netop deres Skaber? — Salme 148:5-8; Esajas 30:30.

Det som vi mennesker kun kan håbe på og drømme om, vil Gud tilvejebringe. Men hvornår? Profetier i Bibelen viser at det vil ske når nationerne bliver „vrede“ og mennesker „ødelægger jorden“. (Åbenbaringen 11:18) De sidste dage for denne gamle verden skulle være „kritiske tider som er vanskelige at klare“ — og dette ser vi nu gå i opfyldelse. (2 Timoteus 3:1-5, 13) Jesus forudsagde at den generation som oplevede alt dette, også ville blive vidne til opfyldelsen af Guds løfter. — Mattæus 24:3-14, 32-34.

Sæt tid af til at undersøge de løfter der findes i Bibelen. Da vil du kunne se at en ny verden er nær!

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del