Scener fra det forjættede land

Genezaret — ’vidunderlig og skøn’

„Langs Gennesars Sø strækker sig et Landskab af samme Navn med en vidunderlig Natur og Skønhed. På Grund af dets Frugtbarhed frembringer det villigt enhver Plante, og Beboerne plante da ogsaa alle Slags Træer deri. . . . ikke blot frembringer det en forbausende Mængde forskellige Frugter; men Frugttiden varer ogsaa længe ved; . . . og dernæst vandes det af en meget rigtflydende Kilde.“

Sådan beskriver historikeren Josefus den trekantede slette nordvest for det der almindeligvis kaldes Galilæas Sø. Ovenstående fotografi kan give en idé om hvor frugtbar denne slette var dengang — et af de frodigste områder i Galilæa.a Det havde så stor betydning at evangelisten Lukas kaldte den tilstødende ferskvandssø for „Genezaret sø“. — Lukas 5:1.

Lukas anvender dette navn om søen i den passage hvor han beretter om at Jesus kommer til området og møder fire mænd som senere bliver apostle. Var disse mænd jordbrugere som levede af at dyrke vindruer, valnødder, oliven eller figner på den frugtbare jord? Nej, skønt sådanne afgrøder blev dyrket i store mængder på Genezaretsletten, var disse mænd fiskere, og det er let at forstå hvorfor.

Vandløbene som afvandede sletten førte sandsynligvis plantedele med ud i søen som fiskene kunne leve af. I vandet myldrede det med fisk, hvilket gav grundlag for et betydeligt fiskeri. Peter og Andreas var erhvervsfiskere og det samme gjaldt Jakob og Johannes, fiskeren Zebedæus’ sønner. — Mattæus 4:18-22; Lukas 5:2-11.

Man fiskede ofte med vod. Peter og Andreas var i færd med at sætte vod ud fra en båd da Jesus mødte dem. Et langt slæbegarn, eller vod, blev sat ud i en halvcirkel. Træflåd holdt fiskenettet oppe, mens tyngdelodder langs den underste kant holdt det udstrakt mod søbunden. Man kunne gøre store fangster i et sådant garn, som derefter blev trukket op i båden eller slæbt ind på lavere vand for at blive tømt på bredden. Til sidst blev de spiselige fisk sorteret fra de ubrugelige. Læg mærke til de nøjagtige detaljer i Lukas 5:4-7 og Johannes 21:6-11. Husker du at Jesus omtalte denne fangstmetode i sin billedtale om voddet? (Mattæus 13:47, 48) Mattæus 4:21 viser desuden at fiskere ofte måtte tilbringe tid med at bøde garn der var blevet flænset på klipper eller ødelagt af fisk.

Langs Genezarets søbred kan man se adskillige lokaliteter med tilknytning til Jesu tjeneste. Det gælder for eksempel en grøn høj. Ifølge traditionen var det her Jesus holdt sin bjergprædiken. Dette stemmer udmærket med evangelieberetningerne, hvor der siges at Jesus befandt sig nær Genezaretsletten da han holdt sin prædiken. — Mattæus 5:1–7:29; Lukas 6:17–7:1.

Et andet sted er der opført en kirke som hævdes at ligge dér hvor Jesus bespiste 4000 mennesker med syv brød og nogle småfisk. (Mattæus 15:32-38; Markus 8:1-9) Ifølge Markus foregik bespisningsmiraklet imidlertid ikke på Genezaretsletten, men i „Dekapolis’ egne“, som ligger på den anden side af søen, 11 kilometer borte. — Markus 7:31.

Mattæus og Markus siger at Jesus efter at have udført dette mirakel sejlede til Magadan, også kaldet Dalmanuta. (Mattæus 15:39; Markus 8:10) Forskere identificerer denne egn med Magdala (Migdal), lige syd for Genezaretsletten i retning mod Tiberias. Ifølge The Macmillan Bible Atlas var Magdala „berømt for konservering af fisk“. Det omfattende fiskeri i denne del af søen skabte sikkert gode muligheder for et erhverv af denne art.

Under tørken i 1985/86 sank vandstanden i Galilæas Sø, hvorved dele af søbunden blev tørlagt. Nær Genezaretsletten fandt to mænd nogle interessante rester af en gammel fiskerbåd. Arkæologer har senere opgravet dette træfartøj som daterer sig fra omkring den tid da Jesus færdedes ved søen og Genezaretsletten.

[Fodnote]

[Kildeangivelse på side 24]

Pictorial Archive (Near Eastern History) Est.

[Kildeangivelse på side 24]

Pictorial Archive (Near Eastern History) Est.

[Kildeangivelse på side 25]

Garo Nalbandian

[Kildeangivelse på side 25]

Pictorial Archive (Near Eastern History) Est.