Spørgsmål fra læserne

Hvorfor sendte Noa først en ravn og så en due ud fra arken?

Bibelen forklarer det ikke i detaljer, men det lader til at Noa har haft sine gode grunde.

I 40 dage og 40 nætter blev jorden hjemsøgt af voldsomme regnskyl som forårsagede så stor en oversvømmelse at selv bjergenes tinder var dækket af vand i fem måneder. Derefter „lagde arken sig til hvile på Ararats bjerge“. (1 Mosebog 7:6–8:4) Nogle måneder senere „kom bjergenes toppe til syne“, hvorefter Noa sendte „en ravn ud, og den blev ved med at flyve udenfor, frem og tilbage“. — 1 Mosebog 8:5, 7.

Hvorfor sendte Noa først en ravn ud? Jo, denne fugl er en udholdende flyver og kan leve af lidt af hvert, deriblandt ådsler. Noa sendte muligvis ravnen ud for at se om den ville vende tilbage eller om den ville holde sig borte fra arken og måske leve af kadavere som dukkede op efterhånden som vandet sank og landjorden kom til syne. Bibelen siger imidlertid at ravnen kom tilbage, dog ikke at den vendte tilbage til Noa. Måske kom den tilbage for at sætte sig til hvile på arken inden den fløj ud igen for at finde noget spiseligt der kunne flyde på vandet som stadig dækkede jorden.

Noa valgte dernæst at sende en due af sted. Vi læser: „Men duen fandt ikke noget hvilested for sin fod, så den vendte tilbage til ham i arken.“ (1 Mosebog 8:9) Dette tyder på at Noa sendte duen af sted for at bedømme om vandet var aftaget. Duer er forholdsvis tillidsfulde over for mennesker. Noa kunne derfor forvente at duen ville vende tilbage, ikke blot til arken, men til ham selv.

Det siges at duer kun slår sig ned på tør jord, at de flyver lavt i dale og lever af plantevækst. (Ezekiel 7:16) Grzimek’s Animal Life Encyclopedia oplyser: „Alle duefugle der lever af frø og nødder har svært ved at finde føde så snart jordoverfladen, hvor de finder hovedparten af deres føde, er dækket af sne [eller vand] mere end én dag.“ Duen kunne altså vende tilbage til Noa med vidnesbyrd om at den havde fundet tør landjord eller spirende planter. Første gang Noa sendte duen ud, vendte den blot tilbage til ham i arken. Anden gang kom den tilbage med et olivenblad. Tredje gang vendte den ikke tilbage, altså et tegn på at Noa nu trygt kunne forlade arken. — 1 Mosebog 8:8-12.

Nogle betragter måske disse enkeltheder som tilfældige. Men det at beretningen er så specifik uden at den dog søger at give en udtømmende forklaring, er et vidnesbyrd om Bibelens troværdighed. Dette giver os yderligere grund til at tro at beretningen ikke er forfalsket eller opdigtet men ærligt beretter om de faktiske forhold. I betragtning af beretningens enkelhed kan man også formode at trofaste kristne vil få meget interessant at høre når Noa bliver oprejst og personligt kan besvare deres spørgsmål. — Hebræerne 11:7, 39.