Gibeonitterne — et folk der søgte fred

PÅ DEN bakketop der vises på dette billede, menes fortidens Gibeon at have ligget — omkring 10 kilometer nord for Jerusalem.

Som bekendt omtales Gibeon i Bibelen kort efter beretningen om at Josua førte israelitterne ind i det forjættede land og besejrede Jeriko. Kana’anæerne i Gibeon indså at de ikke kunne klare sig over for Israel, der tydeligvis havde guddommelig støtte. Hvad skulle de gøre? Gibeonitterne greb til en list og udsendte nogle folk som skulle foregive at være rejsende der kom fra et fjernt land for at slutte fred. Denne list lykkedes, for Israel indgik en pagt med dem. Da gibeonitterne blev afsløret fik de til opgave at samle brænde og trække vand op.

Det fredssøgende folk vakte åbenbart ikke Guds mishag, for da gibeonitterne siden blev angrebet af fem konger, og Josua kom dem til undsætning, fik han Guds velsignelse. Jehova udførte endog miraklet med at forlænge dagslyset så længe slaget stod på. — Josua 9:3-27; 10:1-14.

På denne ruinhøj har man udgravet en dyb skakt der er hugget ud i den massive klippe. Ad trappetrin kunne gibeonitterne stige ned i denne skakt og hente vand fra en underjordisk dam. Er dette mon „Gibeons dam“, som er omtalt i Anden Samuelsbog 2:13? Arkæologer har også fundet vinkældre der er hugget ud i klippen, samt en hel del redskaber til fremstilling af vin. Det ser ud til at Gibeon ligefrem var et center for vinproduktion.

På Davids tid befandt den sande Guds telt, eller tabernakel, sig på dette sted, og kong Salomon kom her for at bringe ofre. Jehova viste sig for Salomon i en drøm og lovede ham „et viist og forstandigt hjerte“, såvel som rigdom. (1 Kongebog 3:4-14; 2 Krønikebog 1:3) Artiklen på side 12-17 i dette nummer viser at efterkommerne af det folk der boede her i Gibeon, på et senere tidspunkt blev særlig begunstiget blandt Guds folk. Ved du hvordan?

[Kildeangivelse på side 32]

Pictorial Archive (Near Eastern History) Est.