Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • w93 1/3 s. 30-31
  • Missionærer i Mikronesien

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Missionærer i Mikronesien
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1993
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1993
w93 1/3 s. 30-31

Missionærer i Mikronesien

Det tilsyneladende endeløse Stillehav skaber store afstande mellem missionærerne i Mikronesien, men alligevel samles de hvert år til en ’familiesammenkomst’. Hvor mødes alle disse forkyndere fra fjerntliggende øer? På det sted den lokale regering passende har kaldt ’Jehovas Gade’ — her ligger Guams afdelingskontor som missionærerne tjener under.

I juni 1992 samledes 56 missionærer på afdelingskontoret for at overvære områdestævnet „Lysbærere“. Latter og munter samtale fyldte luften da gamle venskaber blev genopfrisket og nye blev indgået. Som altid blev de stillet op til et gruppebillede på trappen til rigssalen, og bagefter satte de sig til bords ved tre lange borde for at nyde den årlige missionærmiddag. Dette år var noget særligt eftersom der var besøg af Albert Schroeder, som er medlem af Det Styrende Råd.

For mange af missionærerne er denne årlige sammenkomst i Guam deres eneste mulighed for at forlade deres små tropiske hjemøer. Og de er virkelig små. Øen Ebeye, en af Marshalløerne, er kun på 32 hektarer. Missionærhjemmet på en anden af Marshalløerne, Majuro, og missionærhjemmet på Kiribati på Gilbertøerne, ligger begge på en lang, smal atol der er mindre end 800 meter bred. Derfor sørger missionærerne for at få mest muligt ud af det når de tager til Guam.

Mens forestillingen om at forkynde på en afsidesliggende tropisk ø lyder romantisk, er det i virkeligheden en udfordring som kun de færreste kan klare. Det er interessant at kun 7 af de 56 missionærer er udgået fra Vagttårnets Bibelskole Gilead. De fleste kommer fra Hawaii eller fra Filippinerne hvor de var pionerer og allerede vant til livet i troperne, og de kom direkte fra deres hjemlande til deres missionærdistrikt.

Eftersom øerne i Mikronesien ligger så tæt på ækvator, kæmper missionærerne med kvælende hede og fugtighed når de skal nå ud til beboerne med den gode nyhed. Men et endnu større problem kan være at kommunikere med øboerne. Hver ø eller øgruppe har sit eget sprog — nogle er så ukendte at de ikke engang står optegnet i en ordbog — og det kan tage år før en nyankommen kan tale det flydende. For at hjælpe folk i disse forskellige økulturer trykker afdelingskontoret i Guam publikationer på 11 sprog — de 9 tales udelukkende i Mikronesien.

Nogle øer ligger så isoleret at man kun kan komme dertil med båd. Missionærhjemmet på Toløen i Chuuk (Truk) ligger på sådan en ø, og missionærerne dér benytter solfangere for at få elektricitet nogle få timer hver dag.

I alt er der 14 missionærhjem i Mikronesien, der arealmæssigt dækker et havområde omtrent på størrelse med De Forenede Stater. Der bor mere end 400.000 mennesker i dette område, og de 1000 forkyndere af den gode nyhed er fordelt på 20 menigheder og 3 isolerede grupper.

Lokale religiøse skikke, og pres fra familien, afskrækker mange fra at tage imod sandheden om Guds rige, selv om de der bor i Mikronesien som regel er meget venlige. Generelt set går det godt i forkyndelsesarbejdet (de 1000 forkyndere leder over 2000 bibelstudier), men nogle menigheder og grupper er stadig meget små. Der er for eksempel kun 5 forkyndere på Tinian og 7 forkyndere på Nauru; og i menighederne på Yap, Kosrae og Rota er der færre end 40 forkyndere i hver. Ikke desto mindre har nogle missionærer været i deres distrikt i mere end 20 år. De seks missionærer på Belau har alle været der i mindst 12 år.

For dem der holder ud er belønningen stor. Hver dag er der mulighed for at betages af skønheden i Jehovas skaberværk. De frodige øer i Mikronesien ligger spredt som grønne juveler på en blå baggrund — Stillehavet. Lange strækninger af næsten mennesketomme strande, og koralrev hvor det vrimler med farverige fisk, tiltrækker snorkeldykkere og entusiastiske sportsdykkere for at udforske nogle af verdens bedste steder til dykning. Og når dagen går på hæld er der det betagende syn af solnedgangen over havet.

Men den største belønning er det privilegium at tjene Jehova ved at fortælle andre om hans vidunderlige fremtidsløfter. Eftersom missionærerne i Mikronesien fortsat rækker ud efter denne belønning, opfylder de ordene i Esajas 42:12: „Lad dem tilskrive Jehova herlighed, og lad dem forkynde hans pris på øerne.“

[Kort/​illustration på side 31]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Barrigade, Guam

Santa Rita, Guam

Koror, Belau

Chuuk (Truk)

Tarawa, Kiribati

Kosrae

Ebeye

Marshalløerne

Majuro

Kolonia, Pohnpei

Songsong, Rota

Saipan

Yap

MIKRONESIEN

MELANESIEN

CAROLINERNE

STILLEHAVET

FILIPPINERNE

NY GUINEA

ÆKVATOR

[Illustration]

Missionærer forsamlet i Guam i juni 1992

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del